- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
313

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3^3

raenhængen dermed, lod hun en slu og hende hengiven Pige
holde sig skjult i Gaarden og følge efter Kathrine, der ved
det frembrudte Høstmørke ilsomt forlod Huset. Pigen havde
da fundet Jomfruen i en fortrolig Samtale med en i Kappe
indhyllet Mandsperson, men kunde ikke komme nær nok for
at høre, hvad de sagde. Oberstløjtnanten, som den følgende
Dag blev underrettet om dette Møde, tog Kathrine strengt i
Forhør, uden dog at faa ud af hende, hvem den Person var,
som hun saaledes havde indladt sig med. Kathrine vedblev
haardnakket sin Taushed eller gav i alt Fald en meget
utilfredsstillende Forklaring. For saa vidt var da Efterretningen
i det mindste simpel. Men derefter fulgte krydsende
Relationer om Indbrud og Tyverier, hvorved Kathrine skulde have
været Medhjelper. Et forvildet ungt Menneske paa den i
Egnen boende Fogeds Kontor forsvandt pludselig, og da
Kathrine ved samme Tid kom ud af Hedebrandts Hus, blev
det i Almindelighed antaget, at Kontoristens og Kathrines
Historie hørte nær sammen. Bolten sukkede og fandt, at det,
som Sagerne stode, var rigtigst at følge Henriettes Formaning
og desuden jo før jo heller at burde bortjage en sørgelig
Erindring om den tabte Barndomsveninde.

Af Boltens Papirer. Hvor mange Gange har jeg ikke
begyndt paa at føre en Dagbog, og hvor snart blev den ikke
hver Gang afbrudt! Det er ogsaa noget affekteret og derfor
i Længden trættende, saaledes at holde Konversation med sig
selv. Men jeg ved en Udvej, siden jeg dog engang har sat
mig for at gjøre et nyt Forsøg. Jeg vil skrive til Dig, min
kjære Ernst Weisted, naar jeg skriver paa min Dagbog; og
fortjener dens Indhold end ikke, at jeg gjennem ministerielle
Veje eller gjennem, jeg ved ikke hvilket, Generalkonsulat
skikker den over til en fremmed Verdensdel, saa kan den
smukt ligge og vente paa den Dag, da Du atter ombytter den
tropiske Hede med Danmarks kjølige, friske Luft. Saa vil
jeg sende Dig den, eller vel endog selv bringe Dig den.
Denne er altsaa Dedikationen. Nu kommer Forerindringen
eller Indledningen, hvad Du helst vil kalde den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free