Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Gud gjorde Du saa; og det kommer ud paa Et. Er det
ikke sandt, jeg siger, Bolten, morsomt og interessant er det
Samme.
Den lille Sladderhank var saa hjertelig naiv, at hun ikke
vel kunde gjøre nogen forlegen med sin Tjadren. At jeg ikke
var ligegyldig ved Lydias Forsikring, at Henriette havde talt
med Interesse om mig, forstaar sig selv. Men det var mig
ogsaa om at gjøre, at Henriette skulde beholde sine gode
Tanker om mig ved denne delikate Lejlighed, og jeg søgte
derfor med muligste Lethed at bringe Samtalen over paa noget
andet, medens jeg dog ikke troede at burde undgaa ved en
netop mærkelig Henspillen at lade Henriette vide, hvor meget
hendes venlige Ytring smigrede mig. I vort lille Selskab
toges enstemmig den Beslutning, at lade Thekjedel og
Aftensmad bringe ud i Lunden. En forbigaaende Gjetergut blev
Merkurius, og snart kom det forlangte i Stand. Jeg ved ikke
ret at forklare det, men der opkommer altid en Art større
Fortrolighed imellem to Personer, der have noget at opholde
sig over hos en tredje, og Lydia gav os hvert Øjeblik
Anledning til at smile af hendes tildels ret gode Indfald.
»Ja, I le af mig, Godtfolk, I ere nu saa bedagelige og
sidde der, som Egteper og hans Hustro, ja hvem ved Per
Paars’s Lykke! Kanske — men jeg vil straffe Dem med et
bidende Epigram, Hr. Pastor Fido!« Derpaa kastede hun mig en
Tidselborre i Hovedet og spurgte, om jeg mærkede Brodden.
Vi pakkede sammen vor Madkurv og lavede os til at gaa
til Huset, da Lydia med al sin Stemmes Kraft begyndte at
udfordre Ekkoet.
»Halli! Halloh!«
Disse Stavelser mindede mig om den dejlige Jægersang,
og jeg begyndte
»Im Wald und auf der Heide,
Da such’ ich meine Freude,
Ich bin ein Jägersmann«, o. s. v.
indtil Strofens sidste Ord:
»Hallo, halli, halli, hallo!
Das ist’s, was mir gefällt«.
Da saa vi alle tre studsende paa hverandre og derpaa
rundt omkring os. »Hvad var det?«
»Ja, hvad var det?«
M. Hansen* Noveller. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
