Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Den gamle Karl havde et Udvortes, som tiltrak sig min
Opmærksomhed alt for meget, til at jeg skulde have affærdiget
ham uden Svar. Han lod sig fortælle om Oberstløjtnanten,
om Datteren, og hvad jeg vidste at fortælle om Gaardens
øvrige Beboere. At den gamle Malene endnu levede, var
ham især kjært at høre, og han bad mig om den
Barmhjertigheds-Gjerning, at skaffe ham hende i Tale næste Dag,
dersom man vil afvise ham paa Gaarden, hvilket han halvt om
halvt ventede. Om Malenes Datterdatter Kathrine kunde jeg
ingen Besked give; den, jeg kunde givet, overlod jeg heller
andre at kramme frem. Iøvrigt kjendte jeg nu, uagtet femten
Aars Forløb, Vagtmester Øken, Kathrines Fader. Han havde,
da jeg sidst saa ham, to friske Ben, mørkt Haar og ikke nær
saa foldede Kinder. Heller ikke bar han saadant et Uhyre af
en Knebelsbart Men jeg fandt dog den samme
Paatrængen-hed, den samme Fulhed i Minen, det samme ustadige Blik.
Han spurgte om mit Navn, og jeg havde ingen Grund til at
dølge det.
»Bolten? Aa ja, jeg husker ham nu; han var hos den
forrige Prest. Ej, ej! Og nu gaar det ham vel, kan jeg
skjønne paa Klæderne. Ja, ja! Det siges, at Klæder skaber
Folk; men Folk skaber min Sjæl og Gud ogsaa sine Klæder;
og naar jeg ser, En er vel klædt — naa, han forstaar mig.
Kanske han er bleven Skriverkarl hos Kammerraaden?«
»Nej! Men sid nu ikke her i det vaade Græs, gamle
Mand! For i Aften kan I være sikker paa at blive
modtagen og formodentlig uden Vanskelighed faa Eders gode
Svigermoder i Tale. Thi Oberstløjtnanten er rejst bort og
kommer ikke hjem førend i Morgen«.
»Saa, saa! Det var ikke saa galt det! Saa vil jeg da
sætte mig i marschfærdig Stand. Velkommen forud, Hr. Bolten 1
Frøkenen er vel hjemme? Aa bi lidtl hvem var den lille
geskjeftige Truthøne?«
Jeg havde ingen Lyst til at konversere Manden et
øjeblik længere; thi paa en Gang slog det ned som Lynet, at
det var hans Stemme, Henriette havde troet at gjenkjende,
og at hans Nærværelse, naar alene Tanken, Muligheden, at
det var ham, kunde saaledes angribe hende, maatte væ-e hende
mere end forhadt. At Frøkenen havde valgt en Sti, som førte
over Engene, kunde jeg formodet, om jeg end ikke havde,
som Tilfældet var, seet et Glimt af hende eller Pigen paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
