Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Først paa mit Kammer kunde jeg tilfredsstille min heftige
Nysgjerrighed. Saaledes lyder Seddelen:
»Det er langt fra, at jeg besidder min Faders
Fortrolighed. Jeg ved saaledes paa den ene Side saa lidt,
hvad han vilde tale med Dem om i Dag, som jeg paa
den anden Side er vis paa, at han havde noget vigtigt
at overdrage Dem. Af det i disse Dage indtrufne,
sammenholdt med et lignende Tilfælde for nogle Aar siden,
maa jeg formode, at den omvandrende Vagtmesters Visit
har voldt ham Ærgrelse. I mine Slutninger gaar jeg
endnu videre og antager, ledet af halve Ord, der i
Sygdommen have undsluppet min Fader, at han har villet
give Dem et Hverv til Vagtmesteren. I dette Tilfælde,
men kun i dette, gode Hr. Bolten, ønsker jeg, De vil
tage en Notis af disse Linjer, da De i andet Fald gjør
mig en Tjeneste med at anse dem som ulæste. Har
altsaa min Fader givet Dem en Kommission til
Vagtmesteren, saa kan jeg sige Dem, hvor han er at træffe. Send
kun i Morgen tidlig et Bud her over med de Ord: »det
forholder sig saa«. Har De derimod ingen Grund til at
skrive disse Ord, saa venter jeg intet Bud, men saa beder
jeg Dem at undgaa alt Bekjendtskab med den
paatrængende Invalid, der let turde falde paa at benytte sig af
Dem for atter at falde min stakkels Fader besværlig med
sit Overhæng.
Henriette«.
»Jo, tilvisse har jeg Grund til at skrive disse Ord, min
sAukke Frøken Henriette!« sagde jeg til mig selv og
fornøjede mig med at betragte de smukke Skrifttræk. »Men det
er dog en forunderlig Hemmelighedsfuldhed der i Huset!«
Med den Tanke sov jeg ind, og med den vaagnede jeg ogsaa igaar
Morges. Den har jo heller ikke endnu forladt mig. Men
noget behageligere, kjærere, indholdsrigere sysselsætter mig nu
end en gammel, maaske sørgelig Hemmelighed fra
Oberstløjtnantens Ungdomsdage. Hvorfor skulde jeg imod hans eget
og Henriettes Ønske trænge mig ind i den? Kun om hans
Datter Kathrine vilde jeg gjøre den gamle Vagtmester et Par
Spørsmaal.
Da mit Brev kom tilbage fra Hedebrandts, erholdt jeg
disse Linjer:
»Vagtmesteren bor hos den døve Husmand, Ketil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
