- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
334

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334

retning desangaaende. Samtalen flød let og munter, og jeg
skulde have undret mig over Hedebrandts hyggelige Stemning,
havde jeg ikke selv været saa ualmindelig oprømt. Et saa
uendeligt Tække var udbredt over Henriette, at selv hendes
Veninde, Lydia, i sin Overgivenhed forsikrede: »Henriette,
Du er utilladelig smuk i Dag!« Efter Bordet gik jeg hjem
for at holde gode Miner med min Gamle. Da jeg imod Aften
kom tilbage, sad de to Damer med Hovederne tæt sammen
og Papir foran sig.

»Kom De kun nærmere!« sagde Pigerne.
Oberstløjtnanten hvilede endnu eller var allerede gaaen til Hvile. »Vi
more os med Bogstavlegen«.

»Hvori bestaar den?« spurgte jeg og satte mig hen
til dem.

»Naar De faar det i deres lærde Sprog«, sagde Henriette,
»saa ved De nok, hvori Legen bestaar. Vi gjøre
Anagrammer paa vore og andre Folks Navne«.

»Mit Navn spilles der let med«, sagde jeg.

»Naturligvis; vi har begyndt med at gjøre Dem til
»en Bolt«. Men Henriette har saamænd faaet meget mere
ud af Dem; det forstaar sig, hun tog Dem paa Lybsk to
Gange«.

Jeg saa paa Henriette ; men hun var ivrig beskjeftiget
med at endevende et Navn.

»Ja De maa ikke blive stolt og hovmodig; men hün
læser som saa: Blot en Bolten«.

Naturligvis maatte jeg skynde mig at løbe over til et
andet Navn. Henriette havde af Lydia Monsen faaet
Anagrammet : »a! som en Idyl!« Det var overmaade
fortreffe-ligt. Kun var den slemme Omstændighed derved, at vi
beholdt et n tilovers, som ikke blev anvendt. Jeg arbejdede
paa en Udvej, men maatte give tabt.

»Ja«, vedblev Lydia, »her er præcis samme Ulejlighed
ved dette Grammanavn eller hvad det var den lærde Frøken
Jette kaldte det. Se nu paa dette: Et Hjerte. Hvad skal
det være?«

»Uden Tvil Anagram paa Henritte. Men der er det
rent slemt, at man ikke bliver af med n. Ved De hvad?
Vi skrive det som et Calembour. Nu har man den
manglende Bogstav«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free