Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Tid. Og da jeg har hørt tale om Jer, fik jeg Lyst nu, da
her Ingen er i Vejen, at gaa op til Jer«.
»Hu, det var underligt, det I Snakker de da om mig der
ude? Ja jeg mener der ude i Verden?«
»Ja saamænd har jeg adskillige Gange hørt nævne gamle
Malene«.
»Herre Gud, ak Herre Gudl Der gives mange Synder,
alle have sin Straf. Det var heller ikke vel andet. Aa, siden
han nu er kommen her op, saa gaa lidt fra Gluggen, bare
saa at der kan falde Lys paa hans Ansigt. Jeg har nok Lyst
til at se paa et nyt Ansigt igjen«.
Jeg trak mig da tilbage, og den gamle Kone ståk
derimod sit lille kalkhvide Hoved frem igjennem Aabningen. Et
Par kloge, slet ikke matte øjne bevægede sig i de dybe
Hulinger. Men hvad der mest overraskede mig, var den rene,
hvide Kappe, som ordentlig og med et Silkebaand omgav
Konens Hoved. De smale, blege Læber trak sig hen i et
halvt nysgjerrigt, halvt vemodigt Smil, idet hun vedblev taus
at betragte mig fra øverst til nederst.
»Se saa! Nu skal han have Tak! Nu har jeg i lang
Tid noget at se paa, naar jeg lukker mine Øjne. Ja, han
synes nok, det er en gal Kones Snak. Men jeg ved dog
ganske vel, hvad jeg siger«.
»Hvorfor holder de Eder indespærret her oppe, gamle
Mor?«
»Aa, det skal han ikke spørge om. Stakkels Pige! Jeg
kan ikke fortænke hende deri. Det er nu engang saa, ser
han. Naar det kommer over mig, saa kan jeg ikke tie! nej,
saa vil det frem. Ak, det er nu saa med Synderne; hver har
sin Straf; men der er en Ting, som jeg synes, hun har Uret i.
Hør, kan han, som vel er en forstandig, oplært Mand, kan
han sige mig, om ikke det, som til Prest betroes, er sikkert
betroet?«
»Jo vist er det saa, Mor, det maatte da være!–«
»Hvad maatte det være?« vedblev den Gamle heftig.
»Hvad jeg for at fremme min Salighedssag vil have afvæltet
mit Hjerte, bør jeg kunne betro min Sjælesørger. Ak, ak!
Naar hun ikke var saa haard I Det er jo det eneste, jeg beder
og bønfalder hende om. Saasnart jeg havde skriftet for Presten,
saa blev det godt, og hun kunde lide paa, jeg skulde ikke
længes efter at tale til noget Menneske derom. Men nu kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
