Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
thrine og med Henriette ud i Blaabærskoven ? som en Gang
drog Jeres Gjed op af —«
»AfPrestemyren? Ja ret og rigtigt er det ham, Andreas!
Ak, Herre Gud! Da var jeg en fri Fugl; nu sidder jeg her
fangen paa Legemet, som paa Sjælen I Ja nu, jeg ved det,
skimter jeg nok lidt af Baraetrækker^. Saa han er paa disse
Kanter igjen?«
»Ja, det er jeg, og det for Alvor, gamle Kone! Til
Høsten bliver jeg, som jeg før sagde, Kapellan hos Presten, som
er en Slægtning af mig. Det kan ikke slaa feil, at Henriette
jo maa komme til at nævne mig for Eder, dersom hun ellers
taler med Jer«»
»Stakkels Barn! Det var Synd at negte. Hun kniber
altid en Times Tid af fra sit Arbejde om Dagen for at være
hos mig og forsømmer aldrig at sidde her oppe om Aftenen,
naar hun har faaet Husets Folk i Ro«.
»Det er dog meget besynderligt!« udbrød jeg og traadte
nærmere til den lille Luge. Nu, da jeg var bleven vant til
Mørket, kunde jeg grant se alle Gjenstande i det skumle,
men venlige og luftige Kammer.
»Der ude er det lyst og vakkert; derfra gaar Trappen
ned til hendes Værelse. Jeg er glad, maa han tro, naar hun
kommer her op. Hun pusler og steller saa pent om mig,
som en Datter kan gjøre om sin Moder. Naar jeg bare maatte.
— Saa det er vist da, Hr. Andreas—ja, hvad heder han nu?«
»Bolten, gode Kone; det var Navnet paa mine Forældres
Gaard«.
»Bolten!« svarede Malene og strakte den tørre, spinkle
Haand ud igjennem Lugen. »Saa har jeg da rigtignok tidt
og mange Gange hørt om ham; han har vist ikke bedre Ven
paa denne Jord end mit stakkels Barn, nej, det tør jeg
paastaa. Aahaa! Nu kan jeg skjønne Et og Andet 1 Men hun
har aldrig villet sagt mig, at han skulde være Prest, fordi jeg
da kom paa mine Griller igjen, som hun kalder det. Ja saa,
ja saa! Det var en fornøjelig Eftermiddag for mig, stakkels,
ensomme Fange, det maa han tro. Men det er vel bedst at
tie stille for hende, ellers —«
»Ja, Malene! Saa lidt, som jeg kan lide Krogveje, i dette
Tilfælde er jeg fuldkommen af den Mening, at vi maa tie
stille begge to. Nu, da jeg ved Besked, vil det være mig en
let Sag at komme denne samme Vej til Eder en anden Gang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
