- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
347

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

347

naar de Selve ere borte. Jeg skal da nærmere fortælle Eder,
naar jeg rejser til Byen for at blive ordineret, og saa skal

det siden bero paa Eder selv–«

»Aa, jeg er saa glad, saa gladl Ja, ti han nu endelig
stille! Jeg er gammel vant til den Ting jeg, min Far. — Han
vil vel le af en gammel fangen Kone, naar hun drister sig til
at byde ham en Draabe. Men det er gode Sager. Et Glas
Vin? Hr. Bolten?«

Jeg havde ingen Grund til at afslaa det venskabelige
Tilbud, saa meget mere, som jeg var tørstig. Malene skyllede
et Krystalglas af i en Bøtte, tog geskjeftig frem en Flaske og
bød mig en Drik gammel Rhinskvin, hvis Lige jeg sjelden
havde smagt.

»Aa nej, hun mener mig det ikke saa ilde, skjønner han
vel, Hr. Bolten? Ja, Gud velsigne haml glem nu mig ikkel«
»Nej, jeg glemmer hende vistnok ikke! Det har ingen
Fare! —«

Jeg klavrede i muligste Skynding ned og lagde den sidste
Haand paa det lille engelske Anlæg, der tager sig ret godt
ud fra Henriettes Værelse.

Nu sidder jeg da her og fanger Griller? nej! Griller er langt
fra at være det rette Ord. Det er noget alt for vigtigt, dette
hemmelighedsfulde, som hviler i min Forlovedes Barm, og som hun
deler med en gammel Kvinde, hvis Troskab hun har sikret
sig ved Fængsel. I denne Sag synes Oberstløjtnanten ikke
at gribe ind. Hans Forhold til Dragonen kunde maaske være
mig ligegyldigt, dersom ikke denne Dragon ved Henriettes
Færd fra først af, da han kom, og siden ved det mig betroede
Budskab til ham kom mig ind imellern de andre, og hvis ikke
Malene var hans Svigermoder. Hvad skal jeg gjøre? Intet
naturligvis, uden at bestræbe mig for ved et jevnt og muntert
Udseende at vedligeholde vort paa alle Sider temmelig
afgrænsede Forhold. Den første Frugt af min tilkommende
Embeds-Autoritet skal jeg da, den være sød eller bitter, plukke
i en saare besynderlig Have. Da først — ak! maaske har
jeg Uret i at ønske den uvisse Fremtids Gave! Maaske vil
jeg komme til at citere, paa min Onkels Vis, Terents:

Omne, quod est tempus, priusquam rescitum est, luer o.
Gjerne havde jeg opsat mit daglige Besøg til i Morgen. Dog,
det var jo ikke blevet bedre da; og nu, jeg er kommen hjem
igjen, glæder jeg mig over, at det er overstaaet. Den Sam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free