Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358*
»Det maa jeg tilstaa. Og Du har selv kunnet tænde
Lampen?«
»Ja saamænd fik jeg Svovlstikken til at tænde ned i
Flasken«.
»Men det vil jeg slet ikke vide af. Du kunde jo sætte
lid paa hele Huset«. — Der kjæmpede noget i Henriettes
Bryst. • En heftig Vrede frembragte en Skjælven i hendes
Stemme og forraadte sig under de fremførte Ord, der skulde
gjælde for venlige.
»Du maa være rimelig, mit Barn. Nu er det engang
Herrens Vilje, at jeg skal krybe endnu en Stund omkring i
mit Bur. Men hvad kan det skade? Nu har jeg jo givet
mig tiltaals. Det var en forunderlig Trøst i den gamle Prests
Mund. Var det ikke ret, som om Gud vilde sige mig
igjennem hans Mund: dit onde Raad skal jeg selv vende til det
Gode. — Men en Ting maa Du love mig: gjør det, Du kan,
for Oberstløjtnantens Datter. Vistnok har jeg i mine Synder
berøvet hende det Bedste; men hun maa ikke gaa for Lud
og koldt Vand. Og vær saa god, Du kan, imod din Fader,
min Pige; han er jo et skrøbeligt Menneske paa Sjælen og
en Krøbling paa Legemet. Men just derfor, og han er jo
dog din Fader! Skulde det blive Sclci y at den unge Bolten
bliver Prest her og din Mand, saa kan Du saamænd gjerne
lade mig faa se og tale med ham. Nu har jeg faaet den
Overtydning, at jeg ikke trænger til at tale for min
Saligheds Sag«.
Denne Replik fremførte den gamle Kone med en
Værdighed og Besindighed, der forbausede Bolten, saa oprørt han
ogsaa var ved den Opdagelse, han havde gjort. Henriette var
altsaa den fattige Husmandsdatter og havde ved et afskyeligt
Bedrageri, naturligvis i en spæd Alder, fortrængt den virkelige
Datter af Huset! Hun var vidende derom! hun havde i hele
Aar daglig bedraget sin foregivne Fader, og ved Tvang og
Lukke afholdt sin Bedstemoder fra at bekjende Sandheden.
Svimlende støttede han sig imod Væggen og pressede
Haanden imod det smertelig bevægede Bryst. Da begyndte
en Scene, som atter bragte ham i Vejret, og hvorved Haaret
rejste sig paa hans Hoved.
»Det er for sent!« sagde Henriette med en frygtelig
Vildhed. »Du er død, Du skal være død! Aldrig mere skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
