Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359*
denne Dør aabnes for Dig, og som jeg nu udpuster Lampen,
saaledes maa dit Liv gaa ud, ulykkelige Sladderhank!«
Med et Stød kastede hun den Gamle i Sengen og blæste
Lampen ud.
Henriette Hedebrandt!« skreg Bolten med Forfærdelsens
hele Styrke. Hans Raab blev besvaret af et kvalt Skrig, idet
hun styrtede om i det mørke Rum.
»Her er intet at betænke sig paa«, sagde den unge Mand
til sig selv, og med en Lethed, som om han havde havt
et Stuegulv under Fødderne, ilede han tilbage og svang sig
ned igjennem Loftslugen. Ligesaa hurtig greb han den netop
tændte Lygte i Forstuen og kaldte paa en Tjenestepige.
»Følg med mig! Frøkenen er vist bleven syg der opp2
hos gamle Malene«, sagde han med vingede Ord og skyndte
sig foran. Da han kom op af Trappen, vaklede den
ulykkelige Pige ham i Møde.
»Jeg beder Dem, vær Herre over Dem selv, Frøken,
stol paa min Diskretion! Man ved, at De er bleven syg.
Jeg skal stille den Gamle tilfreds«. Henriette stirrede paa
ham med et forvildet Blik og støttede sig paa den tililende
Terne.
»Giv Dem Rolighed, kjære Frøken! gaa til Sengs!« sagde
Bolten, gjennembævet af Medlidenhed med den sønderknuste
Synderinde.
»Kjære! Kjære! Kan De endnu — ak! kan De kalde
mig saaledes?«
»For Himlens Skyld! De har en heftig Feber! Gaa
til Hvile! Og Du, Maren, klæd din Frøken af og bring
hende til Rolighed!«
Snarere, end han havde haabet, virkede hans kloge
Venlighed paa Henriettes oprørte Sind. Hun pressede
krampagtig hans Haand og lod sig bringe ned i sit Værelse. Med
skjælvende Knæ fortsatte Bolten med Lygten i Haanden
sin Gang, Malene sad opreist paa Sengekanten. Hun var
stærkt angreben af den voldsomme Scene, men havde sin fulde
Bevidsthed og modtog med et taknemmeligt Smil den unge
Mands omhyggelige Hjelp.
»En Pige skal vaage hos Eder i Nat, stakkels Kone. Men
forraad ikke den arme Henriette! Sandelig, hun vidste ikke,
hvad hun gjorde. I Morgen skal jeg komme op til Eder, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
