Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366*
sin lille Handel. Det forekom Hannibal baade passende og
fra alle Sider mest konvenabelt, at han søgte at erstatte Sofie,
hvad hun havde tabt. Saa snart det lod sig gjøre at forlade
Tjenesten, rejste han hjem, opførte sig meget delikat imod
Frøkenen og den gamle Herre, førte Bruden hjem, tog sin
Afsked med Karakter af Oberstløjtnant og kunde nu som en
formuende Mand, som det syntes, levet gode Dage. Men at
han følte sig ulykkelig, det viste hans Ansigt, hans Tale, hans
Taushed.
Han behandlede sin Kone med en solen Høflighed,
passede vel paa sit Gaardbrug og adspredte sig ved mindre og
større Rejser. Det, der egentlig syntes at staa ham for
Hovedet, var, at han ikke havde baaret sig vel ad med den
stakkels Else. Hun var bleven sindssvag. Rigtignok var hün
kommen sig nogenledes og var bleven gift med
Dragonvagtmesteren; men sørgeligt var det at se den dejlige, farveløse
Blomst med det indsjunkne, matte og endnu smukke Øje sidde
paa Bakken udenfor sin Plads og stirre over til Gaarden, hvor
hendes troløse Elsker boede med sin Hustro. Forgjeves søgte
Moderen, Malene naturligvis, at trøste det arme Barn.
Hendes Tungsind tiltog stedse. Hun følte sig frugtsommelig, og
Malene troede, at hendes Tanker nu vilde vende sig mere til
det nærværende og fremtidige; men det blev ikke bedre.
Manden brød sig lidet eller intet om Hjemmet; imidlertid
sørgede han tilstrækkeligen for sin Kones og Svigermoders
Underholdning.
Saaledes henrandt et lidet glædeligt Liv i Husmandsstuen.
Omtrent et Aar efter at den forsmaaede Else havde taget
tiltakke med Vagtmesteren og ført ham ind i Moderens lille
Plads, nedkom hun med et raskt og velskabt Pigebarn; men
strax efter udslukkedes hendes Liv; og den grædende
Bedstemoder, som selv havde forløst Datteren,’ rakte det til den
indtrædende Vagtmester med de Ord: »Nu faar Du være baade
Fader og Moder for denne Smaa, min Søn, jeg kan ikke være
andet end Bedstemor for hende«. Vagtmesteren havde neppe
faaet et Svar af Munden, førend Budet stod inde i Stuen, at
Malene endelig maatte komme ned paa Gaarden;
Oberstløjt-nantinden havde faaet ondt, og de frygtede, hun fik en altfor
tidlig Nedkomst. Den bedrøvede Bedstemoder maatte afsted
og gav Dragonen den fornødne Anvisning til at ernære
Barnet, indtil de kunde faa en halvvoxen Barnepige fat. — Nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
