Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
lelser, og kastede igjen mit forlegne Blik op paa
Oberstløjtnanten.
Han betragtede mig med et mørkt Smil, som maaske
skulde tjene til at dølge en heftig Overraskelse, — maaske
ikke. »De er en meget lettroende Mand, Hr. Pastor, og ret
skikket til at finde noget romantisk i det simple Dagligliv.
Men det gjør mig ondt for mig og min Datter, at vi have
været Gjenstand for Deres skarpsindige Efterforskninger.
Dersom De ellers ogsaa vilde anstille nogle Undersøgelser i en
anden Retning, min Hr. Pastor, saa skulde De erfare, at den
gamle Malene har været en halv forvirret Sværmerske lige fra
Ungdommen af. Under, at hun ikke har begyndt sine
Fantasibilleder med Historien om sine egne Udvandringer. Hun
skal jo være en Prinsesse, eller, jeg tror dog kun en
Com-tesse, som per varios casus, er det ikke saa, det heder?
blev til en Spillemands Madame. Det er ganske rigtigt, at
hun lod sig blænde af Omstændighederne ved mit Barns
Fødsel og troede at kunne bringe en Bastard ind i min Familie.
Men jeg var ikke saa langt borte, som hun mente, den Gang,
og det intenderede Bedrageri blev ved min Forsigtighed uden
Eclat forhindret. Muligt, ja rimeligt, at den durkdrevne
Slyngel, Hr. Vagtmesteren, som De for min Skyld gjorde et Slags
Bekjendtskab med, har fundet sin Regning ved at bilde den
fjantede Kjærling ind, at en Ombytning af Børnene fandt
Sted. Men til Deres fuldkomne Beroligelse kan jeg nu paa
Kavalerparole forsikre, at De ikke fortalte mig det ringeste
nyt, hvad Intentionen angaar. Dette maa vel være Dem nok.
Thi De antager dog ikke, at jeg selv skulde være i Ledtog
med Personer, som vilde tage mit Barn fra mig«.
Jeg stirrede forlegen paa Manden og begyndte at
undskylde mig. »Deres Undskyldninger kan De bedst rette imod
Dem selv; mig har De jo, tilgiv mig, at jeg siger det
saaledes lige frem, en Smule enfoldigt villet oplyse om en
frygtelig Hemmelighed. Som jeg kan formode, er min stakkels
Datter paa nogen Tid bleven indviet i og forvirret af den
underlige Malenes merveilleuse Drømmerier. Vil De bevise
mig og Dem selv en ret stor Tjeneste, saa gjør hende
bekjendt med, hvad jeg her har sagt Dem. Thi imellem
Elskende maa man ofte forudsætte en større Fortrolighed end
imellem Fader og Datter«. Oberstløjtnanten kastede et let
M. Hansens Noveller. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
