Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84*
Blik paa Stueuret og foreslog mig at sidde lidt; det vilde da
sige det samme som: mindede mig om at gaa.
Næste Morgen var jeg paa Pletten. Henriette havde seet
mig fra sit Vindu og kom mig i Møde. Hun talte med en
Udførlighed og en Varme, som vilde have henrevet mig, naar
jeg ikke altfor tydelig havde gjenkjendt Kunst og Studium.
Slutningen var, at hun gav mig min Ring tilbage og forlangte
sin. Maaske var det hele gjort paa Skrømt; men jeg tog det,
vilde tage det for Alvor; og med et Par Fortroliges Rolighed,
der overlægge en klog Udvej af en delikat Forvikling, aftalte
vi vore Roller. I Samtalen erfarede jeg, at Malene nu
virkelig var død og hendes Lig bragt ned i en Sidebygning.
Under et rimeligt Paaskud opsatte jeg Indsættelsen som
Kapellan hos min Onkel og gjorde Afskedsvisit hos Hedebrandt,
der ikke syntes at ane nogen Forandring i vort Forhold, men
dog paa ingen Maade omtalte det. Nu er det da aldeles
hævet, og jeg er glad som den frigivne Fugl.
Jeg bor atter i mit forrige Logis, men hos en Enke
nedenunder. Sekretæren er bortrejst med Kathrine paa nogle
Uger, man ved ikke hvor, og jeg er lidt ude af det. Men
de maa jo komme tilbage, da hans Værelser staa ledige.
En Vinteraften sad den unge Madame Bolten med sin
gamle Plejefader, Sekretær Embrecht, i Kakkelovnskrogen i
Dagligstuen. Presten havde præket ved Hovedsognet den
Dag og kunde netop ventes hjem.
»Det er koldt, bitterlig koldt! Andreas kan være glad
i sin nye Pels; bare han ikke fryser paa Ansigtet«.
»Han burde tage Gut med, kjære Kathrine«.
»Det ved De nok, jeg ikke faar ham til. Det var jo
bare at betynge Sleipner uden Nødvendighed, siger han. Men
jeg er ikke ganske tilfreds dermed. Rigtignok er det klart
Maaneskin —«
Madame Bolten traadte hen for Vinduet og betragtede det
smukke Vinterlandskab. Langt borte øjnede hun en bevæget
Gjenstand og blev snart overtydet om, at det var en Rejsende,
der jog hen over Isen i stærkt Trav. »Det er ikke min
Andreas« sagde hun lidt utilfreds; »for der staar en paa Mejerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
