Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
^Hvem er denne Mortimer? Hvorfra er han? Duer han
til noget?« Paa disse tre Spørgsmaal, som ofte opkastedes
paa en Gang, lød Svaret saaledes: »Hans Familie skal bo i
Nordlandene; selv har han i et Par Aar siddet paa et Kontor
i England. Han er stærk i at føre Korrespondents i
fremmede Sprog, og det er derved, han netop gjør Stockmann saa
megen Nytte, at ingen uden den Gamle, og det enda tarvelig
nok, kan føre en skikkelig udenlandsk Korrespondents.
Til andre Spørgsmaal, f. Ex. om Mandens Udvortes og
Indvortes, hed det: »kom og se og døm!« Jon Mortimers
Ansigt var paafaldende smukt, men ogsaa paafaldende ved
den Kontrast, der allerede ved første øjekast viste sig
imellem de bløde, smeltende Antinousformer og det glinsende,
ravnsorte Haar, som krøllede sig om Pande og Kind. Et
smalt, skarpt Øjebryn laa som tegnet over det lyse,
svømmende Øje, og et Fipskjæg, som alle Liebhabere af denne
bizarre Prydelse kaldte nydeligt, buskede paa en saa fremmed
Maade paa den skjærrøde Hage, at man maatte se ret paa
det for at tro, at det ikke var paasat. Iøvrigt udtrykte øjet et
Mod og en Bestemthed, som Mundens næsten vemodige Smil
ofte syntes at modsige. Mortimers smidige, trinde Legeme
røbede mere Sundhed end Senestyrke; hans Trin vare korte,
rappe. At han talte sit Modersmaal i en fremiAed Dialekt,
have vi allerede erfaret af Samtalen imellem Klaudine og
hendes Veninde, og det forstaaes uden nærmere Forklaring, at
det var den engelske Akcent, som øvede sin Indflydelse paa
hans Sprog. Meningen om hans indvortes Dannelse og hans
Karakters Værd var meget delt: men alle vare enige i, at
han besad lige megen Takt for Selskabslivet, som Dristighed
til ved dennes Hjelp at gaa udenfor og indenfor, over og
under Konvenientsens Gitterværk.
En Uges Tid tidligere end det omtalte Selskab hos
Grosserer Stockmanns, altsaa ligeledes omtrent en Uge efter
Volontørens Ankomst til Staden, kom Klaudine og Hermanna
Stockmann Arm i Arm fra Kirke. Den sidste, en Niece af
Grossereren, formaaede sin Veninde til at træde af et Øjeblik hos
dem og nyde et Glas Limonade eller hvad det var. Man
spadserede ind fra Gaden i den aabent staaende Haveport og
tog Plads i Lysthuset. Imedens Jomfru Stockmann løb ind i
Huset for at hente den belovede Læskedrik, slog Klaudine
Lysthusets Vinduer op og nedlod de grønne Silkegardiner for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
