- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
391

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

391

at optage hendes Person i sin Forestillind, oprørt over den
Næsvished, hvormed han foresatte sig »at gjøre Kur til hende,
dersom hun behagede ham«. Klaudine gad ikke fortælle
Nogen, ej engang Rikke., hvad Slags Bekjendtskab hun havde
gjort til Sir Jon.

Med det faste Forsæt at undgaa saavidt muligt enhver
Lejlighed til at blive- Gjenstand for hans Bedømmelse, afslog
hun et Par Smaaselskaber, indtil Indbydelsen fra Stockmanns
kom. Netop her, hvor han paa en Maade var hjemme til
Gaards, som det heder, vilde ingen Undskyldning gaa an, og
Klaudine tilbragte en hel Dag med at forberede sig paa den
Værdighed, Kulde og Overseen, hvormed hun vilde holde den
engelske Laps i største Fjernelse fra hendes Maaneskin. Men
denne Forberedelse gjorde Damen ordentlig forlegen og bange,
da hun indtraadte i Stockmanns Salon. Lidt efter lidt
overvandt Herrerne den besværlige Dørtærskel og traadte ind til
de forskjellige Grupper af Damer. Mortimer var den første
og den mindst generede; men da Frøken Brække mærkede,
at han stilede hen imod hende, gav hun sig ivrig af med en
gammel Matrone af Husets Personale, og da Mortimer dristig
indlod sig med den Gamle, som for at bemegtige sig
Uden-verket, smuttede hun hen til en Bekjendt i Sofaen. Dette
kunde nu ske uden det ringeste Paafaldende, og om Klaudines
Mund spillede et hemmeligt hoverende Smil. Men da skulde
der leges. Kontorist Gren skulde sidde paa Forundringsstolen.

»Forundringer over Forundringer!« begyndte den
om-gaaende Dame; »En forundrer sig over, at o. s. v. Endelig
forundrer en sig over, at De vover at gaa med sort
Atlaskvest, udsat for Maanestraaler, da den sværtede
Thermometer-kugle let kan afficeres af dem*). »Ja«, lagde Damen til;
»Gud ved, om det var saaledes; for Meningen gaar over min
Horizont«.

»Jo det var vistnok netop saaledes!« svarede Manden paa
Forundringsstolen; »jeg kjender Jesper Bendrejers Tærninger
paa Randen. Vær saa god, Hf. Mortimer, hvis Forsigtighed
havde valgt en Demetes Vest; hav den Godhed at løse mig af!«

»Det burde jeg forudseet, jeg Tosse! Nu har jeg det
saa godt«, svarede Mortimer og satte sig med et paataget Suk.

*) Det er bekjendt, at Kviksølvet stiger i Thermometret, naar det
sværtet udsættes for Maanens Straaler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free