Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394*
i Haanden. Det var nemlig ude; det forstaar sig, kun afbrudt;
imidlertid blev dette det Samme for mig, og jeg lagde det
ugjerne fra mig, fordi det, især ved den Maade, hvorpaa det
var kommen i mine Hænder, og for den prætensionsfri
Forfatterindes Skyld havde vakt min Interesse. Med diplomatisk
Forsigtighed ståk jeg det under det store Skriverbord, hvorfra
jeg havde optaget det, og gav mig til at undersøge hans
Velærværdigheds Bogsamling. Prrr! der var han selv! Kone og
Svigerinde stode til Albuerne i Dejgen, som jeg siden blev
underrettet om; og saaledes kom ingen af dem ud imod ham.
Han var naturligvis ellers bleven underrettet om min Ankomst.
Nu leverede han Tømmen fra sig, sprang ned, kastede
Regnkappen af og stod med et Spring — — lige for mig Jeg
forbigaar Overraskelse, Haandtag og »Velkommen!« Netop
vare disse Ting fra Haanden, og Presten havde med et
overflødigt 1 »avec permission/« ombyttet Ornaten med
Daglig-frakken, da Budet kom op, at vi matte tage vore Piber med
os og komme ned i Dagligstuen. Fru Rask stod i Stuen med
Servietten om Livet og bød først sin Mand velkommen, bad
mig derpaa lade mig nøje med, at jeg havde nydt et saa
behageligt Dameselskab om Eftermiddagen, og nu tage tiltakke
med den gode Prestemands Underholdning.
»Hvad vil det sige, Mor? Har M . . . været her fra
Eftermiddagen af?« Det kom naturligvis til Oplysninger, som
gave Anledning til Spøg. Fru Rask henviste os til Bordet
foran Sofaen, hvor hun havde sørget for fysiske
Overflødig-hedsartikler, og sagde Godnat paa egne og Søsterens Vegne,
dog ikke uden at fremføre en sirlig Invitation til
Middags-maaltidet den følgende Dag.
De fleste af mine Læsere vide, hvilken Retning Samtalen
tager og i længere Tid vedligeholder, naar et Par
Universitets-kammerater første Gang sees igjen efter Samlivet omkring
Kathederne. Der blev neppe Tid til at tale om de
respektive Koner og Børn, Embeder og Stillinger. Imidlertid kunde
jeg ikke faa Jomfru Arnesens paabegyndte Fortælling af
Hovedet og vilde af og til forsøge at bringe Talen paa den Kant.
Da det skulde ske med en vis diplomatisk Finhed, begyndte
jeg med at spørge til Rasks egen literære Virksomhed.
»Aa Du! Den bestaar i Prækener og Betænkninger. De Dage,
da Du og jeg skrev hver vort Kapitel! Du lader dog til at
blive Muserne lidt mere tro. Tak for din sidste —« o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
