- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
395

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

395*

I Samtalens Løb betroede Rask mig ellers, at han netop
for et Par Dage siden havde begyndt paa en Art Novelle,
hvis Indhold var en fuldkommen sandfærdig Begivenhed, og
hvis sidste Katastrofe havde grebet ham stærkt. »Men«, lagde
han til, »det vil formodentlig have sit Forblivende med de
første Kapitler; nu skal Du rigtig faa baade dem og den
øvrige Historie mundtlig, inden vi skilles ad, og saa redder Du
den fra Lethe«. Derpaa lod sig nu alene svare almindelige
Ting, og da Klokken erindrede om dog engang at bryde op,
tømte jeg mit Glas og rakte ham Haanden.

»Naa det er sandt, jeg kan jo ikke indbyde Dig til
Kritik i Morgen; jeg skal til Annexet, og Føret er ikke
indbydende til en unødvendig Exkurs. Du kommer til at klippe
Skinkepapir for Fruentimmerne eller male Kaffe.
Formodentlig vil Verten ikke kunne indfinde sig, førend imellem de
første Gjester. Godnat, min Bror«.

Da Pigen den næste Morgen kom op med Kaffen, bragte
hun Hilsen fra den allerede i Aatten bortdragne Prestemand,
og dertil det Manuskript, som han havde talt om Aftenen før,
og som han bad mig løbe igjennem ved Morgenpiben. Det
havde ingen Overskrift, og jeg meddeler det ordlydende.

Høstorkaner væltede Nordhavets Indvolde, og rasende
Angreb paa de norske Skjærgaarde truede at afstøde Næsser og
Landtunger, som naar Slibevandet afriver Stenens Ujevnheder.
I et Mørke, som Uvejret havde fremtrukket over den tidlige
Eftermiddagshimmel, slyngedes en engelsk Brig snart op paa
Bølgetoppen, der syntes at ville kaste den ind imellem Revene,
snart ned i et Svælg, der blottede Havets sandklædte Bund.
Fra Splitodden, en nøgen Klippepynt imellem Risøer og
Aren-dal, havde man med Gru iagttaget det hjelpeløse Skibs
Bevægelser, indtil den indbrydende Aften hyllede Alt i Taage.
To Lodsbaade vare, efter de mandigste Anstrengelser,
overvundne af Umuligheden, vendte tilbage, og de Frommere
blandt Kystens Indbyggere viste de Ulykkelige den eneste
Tjeneste, de troede at kunne yde dem, idet de gjorde en Bøn
for de ubekjendte Medmenneskers Sjæle. Paa Splitoddens
søndre Side er en liden Vig, der ved de skjærmende Klipper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free