Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Lensmand, saa har Du noget at fortælle om. Men kom nu
der bort og træk op et til med Sven«.
Som om han i dette Bud saa et Glimt af Tilgivelse,
sprang den gode Lars fornøjet afsted, og hans halvvoxne
Medhjelper bag efter med Hager og Aarer.
I gamle Olines Bolig vare Stue, Soverum og Kjøkken
forenede i et og samme Rum, hvilket jo er temmelig
almindeligt hos de mindre formuende Bønder. Imidlertid er denne
Sammentrængen ingen nødvendig Følge af Mangel paa
Husrum. Men da denne Klasse af Medborgere har liden Sands
for den Velvære, som frisk Luft og Rummelighed frembringe,
da deres Fornødenheder ere saa faa og deres Bekvemmeligheder
end færre, saa ytrer Selskabsdriften sig paa den naturligste Maade
derved, at Familien tokker sig sammen i et Rum, selv inden
Vinterkulden gjør dette til en økonomisk Nødvendighed. Her
var, som sagt, ellers ingen Mangel paa Husrum; ved Siden
af det Værelse, hvormed vi have gjort Bekjendtskab, var en
ganske skikkelig Stue med Kakkelovn. Den havde særskilt
Indgang fra Gaardsrummet foruden Mellemdøren fra Husets
Dagligværelse. Indenfor denne Stue befandt sig enda et smalt
lidet Kammer. Disse to Værelser havde, paa en ussel Seng,
fire Stole og et skrøbeligt Bord nær, ingen Møbler, og de
altid tillukkede Vindusskodder sørgede for, at Lys og Luft
ikke forstyrrede Rotter og Mus i Besiddelsen af et mere
mageligt end velforsynet Palads
Med Forundring og Forskrækkelte hørte Oline ved sin
Opvaagnen den næste Dag, at der var Bevægelse af
Mennesker i »Stua«. Hun kaldte paa Tone; men denne var ikke
mere inde hos hende. Drengen snorkede paa sin Bænk. Paa
Skorstenen brændte det, saa Tone sagtens havde været oppe
ibetids, og Kaffekjedelen var desuden sat over.
»Er Jenta tufsa! Det maa være hende, som gaar
Spøgels derinde«. Den Gamle hegtede Skjørterne om sig,
rokkede hen til Døren og aabnede. Jo ganske rigtig! Tone var
i fuld Beskjeftigelse med at feje og flytte, og gamle Sven stod
hende bi. Sengen, Bordet og en Stol var borte.
»I Jesu Kristi hellige Navn, Tone! er baade Du og Sven
fra Vid og Forstand?«
»Hys, Moster! Staa ikke her i Trækken! Nu kommer
jeg ind og skjænker Kaffeen, saa skal Du høre, hvorledes det
hænger sammen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
