- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
402

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

402

sig ind til den Syge, som havde sunket et Par Træskeers
Indhold af jØldrikken, men for Resten ikke givet ret mange
Livsytringer fra sig. Da Ingeborg ved Tones Hjelp havde
afvasket det opsvulmede Hoved og den blodige højre Side,
forbundet hans opflængede Skulder og lagt en Art Bandage om
Armen, erklærede hun, at han maaske kunde komme sig igjen;
men at hans højre Arm var knust. »Dog kan j8g ikke gaa
god for Brystet. Naar han bare kunde taale det, saa var det
bedst, at han blev »ladt« (d. e. aareladt). Vi faar lade ham
ligge til i Morgen. Jeg ved nok, hvad en Doktor vilde gjøre
ved ham, min Mor«.

»Og det var?« spurgte Tone ivrig.

»Han satte 8 Igler her paa Brystet og 4 paa hver
Tinding. Men for det første, saa har vi nu ingen Igler, og for
det andet, saa har jeg ikke saa god Tro til dem, som
Doktoren har. Latninga hu raar læl«.

Ingeborg lovede at komme igjen næste. Dag og bestilte
sin Hest for Døren. Oline havde imidlertid stoppet en Mark
Uld i en gammel Pose og bad, at Mor Ingeborg ikke vilde
forsmaa den kleine Betaling.

»Nej«, svarede Gjordemoderen og klappede den gamle
Krog paa Skulderen, »det er ikke for at forsmaa Jeres Uld, Mor
Oline; men jeg skal ingen Betaling have af Jer. Enten har
denne Stakkelen selv lidt at fegte med, og saa faar jeg nok
Mit, dersom han kommer sig; i andet Fald holder jeg mig til
Amtet. Farvel i Dag!«

»Men var det ikke bedst at hente Doktoren?« sagde Tone
til sin Moster, da Ingeborg var borte.

»Aa, hvilket Snakl Dersom vor Herre vil kalde ham,
saa kan ikke Doktoren holde paa Sjæla hans. Den, som skal
leve, den lever. Se naa bare paa mig gamle Krog! Hvem
er min Doktor? Men jeg faar min Sandt nok leve, til Guds
Time kommer. Bare–bare! —«

Oline rystede paa Hovedet og sukkede. Den gode Kone
havde en Ide, som ofte ængstede hende; hun frygtede
nemlig, at vor Herre kunde have overseet hendes Navn i sin Bog
og kastet Bladet om. I dette usalige Tilfælde vilde hun og
Jerusalems Skomager, som hun havde seet i sin Ungdom,
blive de eneste Gjenlevende, naar Dommedag kom*).

•) Netop denne Ytring har Udg. hørt af en ældgammel Kones egen Mund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free