Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4°3
[ Vi have ikke i Sinde at holde Sygejournal. Altsaa nu i
større Korthed følgende. Efter nogle Dages Forløb sad
Mennesket allerede en Time daglig oppe. Hans Hoved og Ansigt
vare ikke mere uformelige, men det sidste bedækket med alle
Regnbuens Farver, øjnene vare underløbne med Blod, men
bevægede sig dog uhindrede; Aandedrættet var frit, hans
Appetit upaaklagelig. Den højre Arm var aldeles lam, og ingen
Finger bevægelig. Endnu mere syntes han at have lidt paa
Sindet; det lod nemlig ikke til, at han havde nogen Tanke
om, hvor han var, hvad der var hændet ham, neppe engang,
hvem han var.
Tone plejede sin Stumme med en utrættelig Omhu og
glædede sig ved den Tanke, at hun afbetalte en Pligt imod
Menneskeligheden for Lars. Den stakkels Lars havde ikke
formaaet at overbevise hende om, at han virkelig havde
opfyldt sin Pligt som Lods, og kunde slet ikke vinde sin Plads
igjen i den strenge Piges Yndest. Krænket og fornærmet drog
han sig tilbage og overlod Tiden at jevne den Knude, han
ikke kunde laa udtrukket. Ofte syntes den Syge at ville tale,
men Tungen negtede sin Tjeneste. En Dag krassede han saa
længe paa Sengeteppet med sin venstre Haand, at Tone
begreb, at han vilde skrive. Skrivekunsten er just ikke
synderlig almindelig iblandt vor Almue og var heller ikke nogen af
de Fuldkommenheder, som Tone kunde rose sig af. Hun
kunde da lige saa lidt læse Skrift; men saa kunde dog Sven
læse lidt, og i al Fald maatte den Syges ønske opfyldes. Et
Stykke Kridt og en ren Sildebund bleve de tarvelige
Skrive-materialier. Herpaa stod efter adskillige Anstrengelser to
Linjer med ikke altfor læselige Karakterer. Tone rystede først
med Hovedet og nikkede derpaa, pegende imod Døren. Han
syntes at forstaa, at hun vilde lade sig forelæse det Skrevne
og gav et Bifaldstegn. Neppe havde hun spurgt efter gamle
Sven og erfaret, at han var ude i Skoven, førend Ingeborgs
Blak anmeldte sit Herskab ved sin Trefjerdedelstakt. Tone rakte
hende nysgjerrig Sildebunden med dens mystiske Tegn. Oline
stillede sig paa den ene Side, Tone paa den anden; den Lærde
havde Brillerne paa Næsen, Bunden i Haanden, tog Plads,
rømmede sig og udbrød:
»Naa, naa! Noget er bedre at vide end intet! Han har
skrevet sit Navn, sin Bestilling og hvor han er fra. Her staar
det: Jak det er Jakob, Lommer, det er nu Tilnavnet, Løn-den,
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
