Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
det skal være London, som er den største By i Store-Britanien.
Saa skriver han, at han er en god–-ja her staar god
Pigog, det er vel noget tilsøs, og saa en god, staar her,
Ma-Mad-Mader, aa det skal være en god Matros. Det er ikke
greit, af det Menneske ingen Kræfter har til at skrive; men
enda kom jeg saavidt ud af det«.
»Ja tænk engang! Og det er vel skrevet paa Engelsk til
og med!« sagde Oline og betragtede Ingeborg med Beundring.
»Justement, derfor kan jeg heller ikke forstaa det ene
Ord Pigog«.
»Naa Tak skal I have, snille Ingeborg, saa kan jeg
kalde ham Jakob til Bevis paa, at hans Skrift er bleven
skjønnet«.
»Og jeg vil melde Navnet paa Mennesket til Presten,
for jeg har lovet at give Besked om ham. Men der har Du
den Slaaprok, Tone, som jeg lovede at laane Dig til ham,
naar han sidder oppe. Den er varm og god«.
Den Syge, hvem vi nu efter Oplysningen fra Ingeborg
kan kalde Jakob, var efter den Anstrengelse, det havde kostet
ham at skrive, falden i Søvn. I Stilhed tog Tone hans Trøje
bort og hængte den ved Siden af de vide Sømandsbuxer ude
i Stuen, derimod lagde hun den fortreffelige forede Slaaprok
over Stolryggen ved Siden af hans Seng.
Faa Dage senere kunde Jakob være flere Timer udenfor
Sengen, og en Morgen havde baade han og hans trofaste
Plejerske den Glæde, at hans Tunge var nogenledes kommen sig
fra sin paralytiske Tilstand, der fremdeles holdt Arm og Side
bundne. Meget forstaaelig var just ikke hans Tale; men den
tjente dog til at sætte ham i nogen Forbindelse med
Uden-verdenen og at faa Tone til at fortælle.
» Tell mi, waths di namn, gode Pige U
Dette forstod hun meget vel og gav ham ikke alene det
forlangte Svar, men underholdt ham om sin Familie og alle
sine Omgivelser. Med Fornøjelse hørte han til, men afbrød
hende, da hun hvert Øjeblik kaldte ham Jakob.
» Why do thou cail me Jakob«..
Da Tone ved flere Gjentagelser og Forandringer af
Ordene var kommen efter, hvad han mente, svafede hun smilende:
»Jeg har det fra Dig selv; Du heder jo Jakob Lommer«.
Det svage Menneske førte sin venstre Haand, op imod
Panden og syntes noget forvirret; men da Tone kom ihu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
