Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
jeg kan mærke, saa skal min Tro Lensmanden hjelpe os til
Bords; kom gamle Far I«
Isen var brudt, skulde man tro. Men gode, himmelske
Ceremonimester, Merkurius, mon Du har saadan en
Anstrengelse hver stor Middag paa Olymp? I Herrer
Overhofmar-skalker over den ganske Verden! Hvor vilde Eders Sjæle
fryde sig! Ja ogsaa for Eder, I Herrer Astronomer, var der
Anledning til en interessant Kalkulering. Selskabet bestod
nemlig af en No. 7, to No. 9, to No. 11, og tre No. 12,
saa i4er, iöer, i8er. Disse havde for det meste Fruer, og
havde Anciennetet, nogle fra 17 . . ., andre fra 18 . .., nogle
først, andre sidst i samme Aar. Alt dette udfordrede dog kun en
simpel Regningsnøjagtighed; men nu kom tre konstituerede
Embedsmænd, for vigtige til ingen Rang at have, uberettigede
til at gaa foran den og den; nu kom Bygdens ærværdigste
Veteraner, som havde en større Rang, end hans Majestæt kan
give; denne skulde erkjendes, og Forordningen maatte jo
ogsaa tages noget Hensyn til. I samme Kategori befandt sig et
Par Pengepugere, som man maatte respektere. Her var altsaa
Kai kulante mes sammensatte Forholde nødvendige. Saaledes
paa Sværdsiden I Nu skulle Damerne skruteres. Hvilke
Vanskeligheder! For at give et Exempel: Madame C.s Mand
døde Dagen førend den 26de Juli 1820. Dersom den arme
Sjæl havde holdt ud i Legemet, bare til Klokken var slagen
12 den 25de, saa havde ingen uden No. 7 kunde byde hende
op. Que faire? — Dog ved Hjelp af de strammeste
Herrers ledende Vink og Vert og Vertindes næsten utaalmodige
Opfordringer, bleve alle Vanskeligheder overvundne, og vi kom
til Sæde.
»Tantæ molis erat Romanam condere gentem /«
hviskede Sorenskriveren til mig, der var hans Sidemand.
»Jeg troede Gud hjelpe mig, at jeg var forflyttet til
Bjergstaden Kongsberg«, vilde jeg svaret, da Vertens velklingende
»Velkommen til Bords, mine Damer og Herrer 1« gav mig
andet at bestille. Det var et muntert og behageligt Selskab,
hvis øvrige Tone bragte mig til at glemme den pedantiske
Begyndelse. Imidlertid var det ikke min Hensigt at byde
Læseren til Bords, men først til Kaffeen. Thi det var om
Kaffebordet, hvor Talen endelig igjen faldt paa Gjenstande,
som vedkomme min Fortælling. Sorenskriveren var just den
Talende, da jeg kom ind fra Sideværelset med min Pibe i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
