Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
bat øje paa mig, og Ordet blev siddende ham i Munden.
Han betragtede mig med et klogt Blik. Endelig sagde han
lidt forsagt: »God Dag Mand«, og vilde afsted gjennem
Kjøkkendøren.
»Aa bi lidt, lille Ven! Nu kommer Mor strax ind.
Hvem var det, Du ventede? Var det kanske Fader?«
«Ja, jeg tænkte, han kom kjørende. For nu har vi
ventet saa mange, mange mange Dage paa ham.«
»Hvor er han rejst hen?«
»Det ved jeg ikke. Mor ved heller ikke, hvor han er.
Men han kommer vel snart igjen, tænker jeg. Mor sagde,
jeg skulde kunne hele ABCen til han kom; men nu har jeg
længe siden lært den ud og er kommen til Job i
Bibelhistorien, saa kan Du vide, hvor længe han har været borte.«
Nu kom Moderen ind og vor Samtale blev afbrudt. Ikke
torde jeg endnu engang falde ind med det Spørgsmaal, som
mest laa mig paa Hjerte at gjøre, og det var, som om intet
andet forekom mig Umagen værdt at spørge om, førend det
var besvaret. Skydsguttens Indtrædelse og Forespørgsel om,
naar han skulde hente mig næste Dag, thi derom havde jeg
gjort Aftale med Gjestgiveren, satte mig i Forlegenhed;
Klodrianen spurgte mig nemlig i Tones Nærværelse. Nu kan
De vide, hvilket ubehageligt Forhold der opstod imellem
Vertinden og Gjesten. Middelvejen blev da vajgt; jeg skulde
beholde min Skyds, blive til Aftens og med den noget
udhvilede Hest kjøre tilbage i den lyse Sommernat.
Efterat dette Arrangement var bragt i Stand, kom
Samtalen bedre paa Glid, og jeg spurgte hende, om Jakob havde
forsøgt med Neslerne, som jeg ved min Afrejse foreslog ham.
»Jo, det kan vel hænde det!« svarede Tone; De var
ikke før rejst fra os, førend jeg samlede en Bundt Nesler,
og slog hans stakkels Arm, saa den stod i en Vable og en
Lue. Det var en haard Kur baade for ham og for mig, som
skulde pidske hans Arm; men det varede ikke længe, førend
det gjorde Mon. Saa kan De vel tænke, vi holdt paa. Om
Vinteren tog vi Smaakvist, og næste Vaar kom Neslerne
tilpas igjen. Ja det hjalp, det er vist; men det gik nu bare
pø om pø. Da talte vi tidt og mange Gange om den snille
Skriveren, som havde efterladt os sligt et godt Raad til sin
Ihukommelse. Fingrene holdt sig længst stive; men ifjor
Høst begyndte Jakob at kunne ledde paa dem; og her skal
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
