- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
427

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

427

William kunde disponere over. Efter nogle Indvendinger
paatog Jon sig at skrive et x for u i en Værftsforretning, som
den gamle Stone havde betroet ham. En liden Sum blev paa
den Maade fravendt Principalen og, om man saa kan sige,
»redelig« overleveret William. Smughandelen gik godt, og
Jon haabede inden kort Tid at kunne med en snild
Undskyldning for sin Feilregning bringe det forfalskede Regnskab i
Orden og vedlægge Differentsen. Men Fordelen lokkede
William længere, og han beholdt den stjaalne Sum. Krukken
kom hankeløs hjem. Jons Bedrageri blev opdaget; hans
Kompagnon lod ham alene i Stikken, og det var af Naade og
Magelighed, at gamle Stone tillod ham at pakke sig. William
gav ham en ussel Tæreskilling, og Jon Mortimer, endnu ikke
fuldt 20 Aar, forlod brødløs og uden Anbefalinger Ølandet
for at forsøge Lykken i det Land, hvor han var født, og i
hvis Sprog han nogenledes kunde gjøre sig forstaaelig.

Paa hvad Maade han naaede Land, og hvorledes han
satte Foden under eget Bord, ved man af det Foregaaende.

Paa en smuk Vinterdag foretog Jakob Lommer sig en
Vandring til Gjestgiveren, der tillige var Landkræmmer, og
hos hvem han vilde kjøbe nogle Farve-Ingredientser. Det
var rigtignok Søndag; men paa Landet regner men det ikke
saa nøje, og det havde endnu ikke ringet sammen. Ved sin
Indtrædelse finder han en uventet Bekjendt, nemlig William
Stone som just drak en Morgensnaps for at modstaa Kulden.
Jakob blev mere overrasket end just fornøjet staaende; thi han
havde da ingen Aarsag til at glæde sig ved William.
Derimod William sprang op og raabte henrykt: »Jon Mortimer:
as I live and breathl W hat chearl thou looks very
Shearful; 0 Id-nik U

»Take no tic e, that my name is Jack Lommer«.

>Thats well, Sir! I s hall not be vanting; Jack
Lommer l«

Vertens Ankomst afbrød Samtalen for det første. Men
Stone forlangte et Kammer og Vin, eller hvad det var, og et
Par Timers Tid henglede under fortrolig Samtale om gammelt
og nyt.

»/’// see thy homeU paastod William, da vor Landmand
vilde tage Afsked. Jakob kunde ikke uden en altfor stor
Uhøflighed negte den forekommende Kammerat sit Hus;
Slæden blev forspændt og det lille Stykke Vej tilbagelagt. Neppe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free