Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
Nr. 4. »Ligesom Ekko, uden Originalitet«.
Nr. 5. »Alt er laant«.
Nr. 6. »Den personificerede Sandhed«.
Nr. 7. »Uopfyldeligt som Oceanet«.
Nr. 8. »Stum med al sin Veltalenhed«.
Nr. 9. »Et Billede paa vor indre Verden«.
Nr. 10. »Agter paa mi Skute, ret ud for Di Snute«.
Nr. 11. »Grisk paa sit Metal, giver det Slip paa alt Andet«.
Mortimer havde vistnok for længe siden, ligesom nu
Læseren, gjettet; imidlertid førte Legen det med sig, at man taus
skulde modtage Alles Bidrag. Klaudine var endnu tilbage.
Den onde Samvittighed forraadte sig hos Mortimer i det sky
Blik, hvormed han opfordrede hende til at give sin
Forklaring. Hun dvælede et Øjeblik; men netop hans Forvirring
bestemte hende, og med Kulde sagde No. 12: »Deres største
Beundrer«.
Blodet trængte tilbage i Mortimers Ansigt; han blev blaa
om Læberne. »De smigrer mig, skjønne Frøken, og jeg kan
ikke negte mig den Triumf at vise Selskabet Deres Billede«,
og førend Klaudine eller nogen anden kunde ane, hvad han
vilde, havde han aabnet Kurven og holdt Etuispejlet lige foran
hendes Ansigt.
»Hr. Mortimer! De er impertinent! Og De har
forvandlet min Sandhed til noget ganske Modsat«. Dermed
forlod hun Værelset.
Selskabets Bestyrtelse over dette ubehagelige og af de
fleste kun halv forstaaede Optrin frembragte en Taushed, som
først efterhaanden gik over til Hvisken og Tale om Vejr og
Vind. De fleste trak sig ud i Haven. Mortimer havde
trukket sig hen i en Alle og var formodentlig derfra gaaen sin
Vej gjennem en Havelaage. Ingen ønskede at se ham, da
man ikke vidste, hvorledes man ret skulde behandle ham. Den
unge Vert holdt desangaaende en Konferents med sin Moder,
som ikke havde været tilstede, men i et Sideværelse spillede
sin Triset med et Par aldrende Damer. Bosse kunde ikke
indse andet, end at Sir Jon vilde make Klaudine a
compli-ment ved at lade hende se sit eget smukke Ansigt. Denne
Mening vilde han bibringe den gode Pige, men søgte hende
forgjeves i Stuerne og i Haven: Jomfru Arnesen og Klaudine
vare begge forsvundne. De mere eftertænksomme i Selskabet
fandt def dog i sin Orden, at hun og hendes fortrolige Ven-
M. Hansens Noveller. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
