Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
inde paa nogle øjeblikke havde trukket sig bort fra Sværmen
for at udvexle sine Tanker og Følelser efter en saadan Scene.
Jomfru Arnesen rejste sig paa sin Venindes Anmodning
fra Bænken paa Belvedere for at undskylde hende endnu paa
en liden Stund for Selskabet. Neppe var hun kommen et
halvhundrede Skridt fra den lille Lund, førend Mortimer kom
hende i Møde, et Billede paa Fortvivlelse. Han greb hendes
Hænder og besvor hende mægle for ham om Klaudines
Tilgivelse. Rikke saa forundret paa ham og vilde ikke ret
overbevise sig om, at han talede af Hjertet.
»Saa De indser Deres Uret og vil —«
»O paa mine Knæ vilde jeg afbede denl«
»Saa gaa De selv til hende. Der inde sidder hun —;
dog jeg vil ikke indestaa Dem for Modtagelsen«.
Man sad endnu i Mørkningen, og snakkede, da Frøken
Brække indtraadte og lige efter hende Mortimer. Han gav
Selskabet et Par Fantasier paa sit Bassethorn; da Lys kom
ind, satte en eller anden Dame sig til Pianoet, og saaledes
blev der ingen Pause mere i Underholdningen. Kun var der
en mærkelig Bevægelse og Hvisken i Familien; Moder og
Datter, Søster og Broder, Søn og Moder; — ogsaa Jon
Mortimer blev kaldt ind i Sideværelset. Endelig blev Selskabet
anmodet om at tage tiltakke med kold Anretning, og man gik
op paa Salen. Da Glasset for enhver Kuvert var fyldt med
Punsch eller Biskop, rejste Majorinden sig og underrettede
Selskabet om, at »hendes kjære Datter var Hr. Kjøbmand
Mortimers Forlovede. Det havde rigtignok været bestemt, at
denne Forbindelse endnu en Tid skulde være bleven en
Familiesag; men den lille Overilelse, som egentlig alene kunde
undskyldes som en Spøg med sin Kjæreste, havde bestemt
hende til at samtykke i, at Forlovelsen nu blev offentlig«.
Gratulationerne fulgte. Men ingen kunde ret komme sig efter
Overraskelsen, og de nærmeste Angjeldende syntes at være
mere forlegne end lykkelige.
Den, som for Alvor var forlegen, eller meget mere
fortvivlet over den Vending, han selv i et lidenskabeligt Øjeblik
havde givet den uvenlige Scene, var Jon Mortimer. Han
tilbragte en Nat fuld af Pinsler og Samvittighedsnag. Næste
Morgen var hans Beslutning tagen; han vilde flygte ombord
paa Stones Fartøj, der krydsede udenfor Kysterne, derfra
sende Klaudine et vemodigt Afskedsbrev, og saa, saa snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
