Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
ning indsluttet sig i sit Paladses prægtige Haller; men de
brusende Folkemasser stimede drukne af Glæde og Vin omkring
i alle Gader og ofrede under Marmorpilastre og Buegange til
Evan og Afrodite. Fra de brede Torve flammede græsk Ild
og romerske Lys, og Glædesraab hvirvlede gjennem alle Gader.
Da stod, lænet til den store, med kunstige Vinranker og
ud-skaarne Figurer prydede Obelisk, en høj, rank Mand,
indhyllet i en fremmed Dragt, strakte sine Arme ud for sig og raabte:
»O stolte Stad! For et Øjeblik rejser Du Dig for mit Blik,
for strax at hensynke i dine Ruiner! Ej taaler Du at
beskinnes af Morgensolen, og I glade Skarer, der bevæge Eder
omkring mig, I ere Skygger, der fly Dagens Lys. Aldrig mere
rejser Palmyra sig da af sit Grus, og vilde Horder fare over
de indstyrtede Templer, og Verden glemmer, at Zenobia og
Palmyra var!« Saaledes klagede den Fremmede, og hans Blik
omtaagedes af Taarer; men forbauset og opbragt trængte de
berusede Skarer sig omkring ham, og en Kriger satte ham
forbitret Landsen for Brystet. »Ned med Forræderen!« raabte
Mængden, og rev den Ubekjendte midt imellem sig. »Hvo
er Du, Spaamand, som midt i Glæden kun ser Ulykker og
Død?« raabte Krigeren; »svar, eller jeg støder til«. Men den
Fremmede saa sig forbauset omkring, og kunde hverken svare
eller rive sig løs. Da kom med langsomme Trin en gammel,
ærværdig Rabbi hen imod den rasende Mængde og vinkede
med Haanden, at den skulde give Plads Alle vege
ærbø-dighedsfulde tilbage fra den kraftfulde Olding, og han traadte
hen til den Ubekjendte og slog ham paa Skulderen:
»Velkommen, Achilleus, velkommen! Mine Øjne længes efter dit
Lys. Kom, Du Velsignede, og glæd min Bolig med din
Nærværelse; thi sandelig, her staar Du ikke vel«. Dermed trak
den Gamle af med den Ubekjendte, og Ingen vovede at røre
ved hans yderste Klædebond; men strømmevis fulgte Folket
og sagde: »Sandelig, denne maa være en Profet fra
Palæstina; thi Rabbi Eliezar beskytter og ærer ham«. Men den
Gamle svingede sin Stav omkring sig og Folket flyede. Nu
stod han ved Indgangen til en liden sirlig Bygning, bøjede
sig for den Fremmede, og bød ham trine indenfor. Tjenernes
Mangfoldighed traadte til med Sølvbækken og Damaskes Duge,
at vaske hans Fødder. Men der de betragtede hans fremmede
Dragt, og de i sort Læder indhyllede Ben, vidste de ikke,
hvad de skulde gjøre Rabbi Eliezar bød dem fjerne sig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
