Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Jeg kan ikke se mig mæt paa den.« — »Det kan jeg ikke,
kjære Mina; jeg ved ikke selv hvorforp bed mig om hvad
Du vil, men tag ikke denne Relikvie fra mig.« Men Mina,
den ellers saa fordringsløse Pige, holdt ikke op at bede,
førend han med et mørkt Ansigt gav hende den.
Mina ilede under den første Forevending ud af Stuen,
og skjulede Stenen i sin Kommode. Dagen hengled som
sædvanlig, kun at Rosenholms Nærværelse satte Anton i et
fortræffeligt Lune. Om Aftenen, da han bad Godnat, stod
ønsket om at faa Stenen tilbage tydelig skrevet paa hans Pande;
men Mina lod det ikke komme til Ord, og han gik, Næste
Morgen, Familien havde neppe samlet sig, førend Anton
usædvanlig munter traadte ned »Det er forunderligt«, sagde han;
»saa vel har jeg ikke sovet i mange Tider; Din Ankomst,
Rosenholm, gjør mig frisk igjen.« Og virkelig, fra den Tid
af kom Anton sig: Rosen blomstrede atter paa hans Kind,
•Øjet straalede, og inden en Maaned var han fuldkommen
helbredet. Endnu førend Baronen rejste, blev Mina forenet med
den elskværdige unge Mand, og alle Glædens Genier
omflagrede den lykkelige Familie.
I dette Tidspunkt lærte Nedskriveren af disse Ark Falster
at kjende, og hørte af den lykkelige Kone Begivenheden med
Medaillonen. Hun viste mig den, og, var det saa i sig selv,
eller fordi Fortællingen havde vakt min Fantasi, men jeg maa
tilstaa, Stenens Farver og de uforklarlige Karakterer forekom
mig ret vidunderlige. Anton spurgte aldrig efter den mere;
men engang, da vi længe havde underholdt os om Palmyra,
tog han mig tilside og gav mig et Manuskript, der havde
til Overskrift: En Ulykkeligs magnetiske Drøm, optegnet
efter Hukommelse i hans lykkelige Dage.« Dette Manuskript
har jeg i Forkortning medddelt Læserne i det foregaaende.
Saa langt har jeg trøstig berettet min Vens underlige
Tildragelse. Nu skjælver min Haand, og mit Øje omtaages af
en bitter Taare. Ak, skal jeg fuldende? — Tre lykkelige Aar
henrandt som den rolige Bæk løber ned over Blomsterengen.
Da — døde Mina. Stum af Sorg sad Anton en Aften og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
