Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
Besiddelse. Et øde Hus har altid noget Alvorligt,
Højtideligt; men især opvækkes et dybt Alvor ved at se disse aabne,
uvenlige Skure, der igjennem et Aarhundrede har modtaget
hvert Aar en ny Herre. Den stille Markedsplads har derfor
det hele Aar igjennem et uvenligt, afskrækkende Udseende;
man gaar derover, som over en gammel, uddøet Stads Ruiner.
Kirkegaarden frembyder Vandringsmanden en blidere
Fornemmelse; thi den minder om de Hengangnes Ro; denne
Plads derimod med dens forladte Skure minder om den
menneskelige Travlhed og Uro, og i det samme om hvor
forfængelig det Alt er; men se ! denne Blanding af Følelser sætter
Sjælen i en gysfuld Tilstand, og man skynder sig derfra.
Dog, det brogede Liv fortrænger i nogle Dage de
alvorlige Erindringer. Den nye Slægt bor i den gamle By,
ubekymret om hvad der var og hvad der kommer. Uægte Guld
og bredblommede Tørklæder, falske Merskums-Hoveder og
opsminkede Tøjer spille med spraglede Farver fra de opfyldte
Boder. Den glade Menneskevrimmel gaar, opvarmet af Punsch
og Kaffe, over den bragende, frosne Jord, og Haabet om
Vinding er malet paa alles Aasyn.
Jeg fører Dem nu, Højstærede, hen paa Pladsen, et godt
halvt Aarhundrede tilbage i Tiden. Det er Aften; den livlige
Handel er bleven afbrudt ved et afskyeligt Hundevejr, og alle
Stuer paa Gaarder ere propfulde af Mennesker fra alle Kanter
og af alle Stænder. De saakaldte Honoratiores havde
fornemmelig samlet sig i to Værelser. I det ene stod
Tærning-Brættet midt i Værelset; de rullende smaa Kuber vare
uop-hørligen i Bevægelse, og Dynger af gode gamle blaa Sedler
flyttede sig fra Nabo til Nabo. En lystig Støjen og Snakken
hørtes fra den anden Stue, hvor et stort Selskab sad,
indhyllet i en umaadelig Tobaksrøg, omkring en uhyre stor rygende
Bolle. Dengang, mine ærede Damer og Herrer, havde Folk
det i mange Henseender tvertimod os. Blandt Andet havde
de endnu dengang i Hjertet baade Tro og Overtro, og bare
hemmelig et Stykke Staal hos sig imod Trolddom, men
skammede sig højligen over at vedkjendes enten Tro eller
Overtro, og talede bestandig om Oplysning. Nuomstunder har
Folk derimod, som De selv ved, hverken Tro eller Overtro,
og klipper ej engang sine Negle om Fredagen, men derimod
tør Ingen være andet bekjendt, end at han har begge Dele i
anstændig Grad, og man taler altid om Livets hemmeligheds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
