Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
igjen, da jeg havde mistet mit ene. Dette Forlangende har
jeg ogsaa rigtig faaet opfyldt. Vel har jeg nu havt baade
Hovedvandsægget og Bruden i flere Dage, og har saaledes for
længst tabt min Ret til at skille mig ved begge Dele; men af
særdeles Føjelighed og formodentlig fordi jeg, urost, er den
styggeste Karl i hele Finland, har Jomfruen tilladt mig at tuske
med, hvem jeg vil«. Dermed trak han op af sin Lomme et
lidet skinnende Hovedvandsæg og holdt det for Lyset. »Hvo
har Lyst?« raabte han. I det Samme gik Døren op og en
kvindelig Skabning traadte ind, saa umanerlig hæslig, at ingen
Beskrivelse vil kunne række til at give en fjern Ide om hende.
Det ene øje, der var grønt, laa langt ind i Hovedet og
spillede som en Kats i Mørke; det andet var sprængt frem som
paa en død Flyndre og laa næsten nede paa Kinden. I
Munden, der blev borte imellem Hage og Næse, havde hun en
eneste mørkeblaa Tand, og paa de violette Kjæver stod en
Rad Svinebørster lige i Vejret. Hun krøb ved en Stok frem
i Stuen og hostede uophørligt, idet hun spyttede og harkede.
Det er umuligt at forestille sig de Tilstedeværendes
Forfærdelse ved dette Syn, især da hun med smægtende Kjælenskab
kyssede sin smukke Brudgom og med halv lukkede øjne lagde
sig ind til hans Bryst. Han stødte hende temmelig umildt fra
sig, og begyndte igjen: »Hvo har Lyst? — Men det er sandt,
jeg maa dog sige Dem, at dersom det skulde falde Nogen
ind at forære Ægget, efter at han havde faaet det, til
Jomfruen, og hun nota bene tog derimod, saa var det forbi med
alle dets gode Egenskaber; saa mistede jeg igjen mit gode Ben
og Enhver, hvad han havde faaet. Men det har sagtens ingen
Fare; thi det giftelystne Bæst« (her smilede Jomfru Frosche
skjelmsk-kjælent, saa at Munden trak sig hen til begge Øren)
»tager sig vel iagt for at løse Nogens Forpligtelse paa den
Maade. Nu, hvo har Lyst?«
»Jeg!« sagde endelig en forgjeldet, forloren Søn, der var
styrtet ind fra Paradisbordet, hvor han havde tabt baade Penge
•og Uhr. Hurtig skjød Hr. Hak med et skadefro Smil sin
Forskrivning hen til ham, han undertegnede den, og modtog
meget taalmodig sin nye Bruds fyrige Kys. Alle stode
forbausede omkring ham. Men han lod sig ikke forstyrre. »Ja,
mit lille Æg«, sagde han, »Du ved nu for en Ulykke vel,
hvad jeg vil have. Herhid med Penge!« Men der kom ingen
Penge. »Kommer nok, min Engell« smiskede Jomfru Frosche.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
