Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
holdt saadant Spektakel, at hun døvede det tyssende Selskab.
»Han kan jo voxe til«, mente En. »Men hvad vilde Du med
det, Dreng?« spurgte en Anden. »Lege dermed«, gav det
uskyldige Barn til Svar. »Dig kan jeg ikke gjøre noget med«,
hviskede Jomfru Frosche; »men skynd Dig, min Dreng, at give
det bort; Du brænder dine Fingre«. Men Barnet lo og
glædede sig over det blanke Sølv, og Ingen af Selskabet havde
desuden Lyst til at afsnakke ham det. Da hviskede paa
engang Flink til sin Nabo: »Lad os for Guds Skyld faa
Barnet ud, for at ikke Hexen, naar hun mærker, at Ingen vil
bide paa, skal bringe Hovedvandsægget i sine Hænder; thi
saa miste vi alle vore saa farligen tilkjøbte Egenskaber«.
Naboen fandt, at han havde Ret; men det var for sent; Jomfru
Frosche passede paa det første Øjeblik, da den Lille var mæt
af sit Legetøj og bad ham derom. I et øjeblik var hun
forsvunden dermed, og Gigtkræmmerens pludselige Ak- og Ve-Raab
vakte alle Brudgommene op af deres glade Drømme. Da styrtede
ind fra Sideværelset den nylig saa lykkelige Spiller. Han
havde tabt sine Penge og Mere til. Men den skarpsindige
Vert bemærkede, at da Jomfru Frosche forlod Værelset,
efterlod hun en afskyelig Stank som af Svovl og Beg.
De kan tænke Dem, mine Damer og Herrer, hvor
slukøret det hele Selskab sad der. Markedet den følgende Dag
var uhørt uselt. Og dermed har jeg indløst mit Pant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
