- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
482

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482

visselig ud som en af de smaa Gudsengle, der titte frem af
Skyerne paa den fromme Raphaels skjønne Tavler.

»Ogsaa jeg skal plukke mange, mange Blaabær, Du Sophie
min, og mange Blomster og gjøre mange Krandse, en til Dig
og en til Frits og en til Jørgen og en til Thora og en til
Luise og ingen til Anton, for han river dem bare istykker.
Jo en liden bitte Krands skal Anton ogsaa have. Og to til
Moder, som sidder hjemme hos Clara, og ingen til Clara, for
hun er for liden. Og saa en stor Krands til Fader, Du. Ja
det vil jeg!«

Men da de nu vare komne ind i Skoven, standsede Frits
og pegede paa en stor, mosgroet Sten. Alle satte sig, og
Sophie løste sit Lommetørklæde og tog Hvedebrød ud og
smaa Jødekager og delte omkring til dem Allesammen. Men
var en Kage lidt mindre end de andre, da lagde hun den*af
til sig selv, og var den lidt større, puttede hun den hen til
Alvilde. Frits havde Mælk paa en Flaske og heldte af den i
det lille Tinbæger. Flasken var indhyllet i Fletninger og hang
i en Snor om hans Hals. Men den forsigtige Jørgen raadede
til at spare paa Læskedrikken; thi Dagen blev snart varmere.

»Maa jeg nu«, spurgte Anton utaalmodig; og da Frits
nikkede, satte han sin Bliktrompet for Munden og gav sig til
at blæse til Opbrud saa heftig, at Sophie holdt for sine Øren
og de smaa Spurve fløj forskrækkede op fra Buskene.

»Her, her! ser her, hvor det blaanerl«

»Nej der borte, Frits! Der ser jeg mange hundrede
Millioner Blaabær«.

»Og her finder jeg Jordbær. De ere meget sødere«.

»Nej kom, kom bare hid!«

»Jeg følger med Dig«.

»Og jeg med Dig«.

»Og jeg vil blive hos Dig, Sophie«, sagde Alvilde. »Men
ikke hele Tiden, Du. Siden gaar jeg der bort til Luise og
siden til Thora«.

»Jeg vil plukke Blomster til Krandsene«.

»Her inde under Grantræet sætte vi den store, tunge Tine,
og i den tømme vi vore Skrukker«.

Saa gik det; og de flittige Smaahænder bleve ikke trætte
af at plukke, eller de smidige Rygge af at bukke sig, eller de
søde Smaamunde af at sladre. Solen steg højere, og Skyggerne
bleve kortere, men en luftig Middagsvind kjølede de blussende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free