Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
De sidde varmt i Væg med hver sin Husbond;
Min Søn kom hjem igaar som Kandidat
Og bliver Kapellan hos gamle Provsten.
— Ak jeg bliver ung igjen ved Tanken om,
At Søster Sigrids Datter vilde pleje
Mig paa min gamle Alder. Men, min Broder,
Lad Pigen svare frit og bring saa Svaret
Imorgen ved Telthuset, hvor vi samles.
Min Dreng skal præke og er lidt forvirret;
Jeg har forbudt ham alleslags Visiter,
Til han er ferdig paa sin Prækestol.
Nu Nabo! intet Ord jeg lægger til;
Gud ved, her banker et uroligt Hjerte,
Dog Intet derom; vi imorgen tales ved;
Da bringer Du dit Svar og Mors og Pigens med«.
Uhret faldt i til Slag, og Thormod foldede Brevet,
Banked paa rimede Glas ad Rasmus, som nikkende iled
Ind i renmogede Stald med de skinnende Seler paa Armen,
Mors med Messingtoppen og Klokkespil og de grønmalteBovtrær,
Lagde han rask paa Brunen, som grisk fordobled sin Madhu;
Derpaa knytted han op den lange, bølgende Hale.
Nu kom Selen til Husbond med Dombjeldekrandsen paa Borken,
Og han førte dem ud og spændte dem fløjtende fore.
Midlertid hyllede Thormod sig ind i Ulveskindspeltsen,
Samlede Offer til Prest og Klokker — og Briller og Psalmebog
Og den forede Hue, Lodvanter, Snusdaase, Svøbe;
Men ved datterlig Haand førtes Mor af Augusta i Kaaben,
Fik saa Muffen paa Arm, deri Tørklædet, Eaudecolognet,
Psalmebogen i rødt Saffian, en Forlovelsesgave;
Med fine Spænder af Sølv den hørte til simplere Tider.
»Barnet mit«, tog da til Ords den stærkt bevægede Moder,
»Gud være med Dig, Du faar nu Nok at tage din Haand i.
Lad mig nu se, at Du førstegang ej skal falde i Staver,
Og gjøre Kjøkkenet Skam og din Mor, som lærte Dig Husfærd! c
Næsten havde hun grædt under den unødvendige Minden;
Den havde dybere Rod. — O, I højtbegavede Kvinder!
Eder gaves det Herlige selv, os Kløgten at finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
