Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
Vistnok maatte hans Stil en Smule besynderlig været,
Siden Far og hun selv, ja Augusta endog misforstod den.
Men hun hviled ved Moderens Barm, lo og hulked paa engang
Endelig hæved hun sig, og paa Gangen, der førte til Stuen,
Stilled Undseelsens Tryk det heftig stormende Hjerte,
Og ind tren hun med nedslaget Blik og nej ed forvirret.
Stuen gjenlød af jublende Fryd og skingrende Latter;
Brevet fra gamle Kjeld var læst, beleet og igjen læst;
Ingen højere lo end han selv, den lystige Gamle.
Ikkun Ynglingen var i sin stille Henrykkelse fremmed
For den støjende Larm, og han blev med Møje i Stuen;
Men da Augusta tren ind ved Moderens Side, og atter
Alle iled imod den heltforvirrede Pige:
Se, da rejste sig op af Sædet med højtidsfuld Alvor
Stedets værdige Prest, blid som den Gamle paa Pathmos;
Hen han traadte til Pigen og kjærlig kyssede hende,
Greb saa Ynglingens Haand og førte dem sammen og sagde:
»Ven og vordende Broder! Idag har Forsynet givet
Dem et vigtigt Bevis paa det Værd, Augusta besidder.
Glem ikke dette Vink; tro ej, De fik det forgjeves.
Bliv hende værd og glem ej, kun Den fortjener sin Lykke,
Som opgiver den from, naar Pligten Offeret kræver!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
