Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og blive ubrugelige i cedlere Stiil eller, som mange udtryksfulde Ord af
Folkesproget, endnu ere uopdragne, fordi man til daglig Brug hjoelper sig med
de fremmede. Gjcelder det om enhver Digters Arbeide, at det taber ved at
overfcettes, ifcer hvis Sprogene ere saa forfljellige, at de fleste Spil med
Ordenes Lyd, Kjon og deslige gaae tilgrunde, saa gjcelder det i hoi Grad,
naar han som KalidafaS udmoerker sig ved den fineste Iagttagelse og Skildring
af et Naturliv, som vi deels ikke kjende, deels pleie at oversee. Imidlertid
har en stigende Beundring for det indiske Digtervcerk gjort mig saa ncensom
over de enkelte Udtryk og Stilen med dens eiendommelige Ordstilling og
Ordsammenscetning, at Oversættelsen snarere er bleven altfor tro end altfor
fri. Men naar der hos Lceserne tor forudsoettes den Resignation i at opgive
tilvante Tankeformer, der er et Scerkjende for virkelig Dannelse, vil det
neppe vcere dem ukjcert allerede ved Sprogets Farve at mindes om, at de
see ind i en fremmed Tidsalder. IVersene, hvor man overhovedet kan
tillade sig storre Afvigelser fra den almindelige Talebrug end i Prosa, er
Originalen som oftest gjengivet Linie for Linie og undertiden Ord for Ord.
Det Væsentlige er her Afverlingen af forfljellige riimfrie Versemaal, med to
eller fire Gange tilbagevendende Tonefald og en faadan Ordflyngning, at
Scetningens Hovedord, der oste tranges hen imod Versets Slutning, hcevde
deres Overvcegt. Men for at folge Originalen heri, har jeg opgivet at
efterligne de 25, i nyere Sprog tildeels uefterlignelige Metra, som her ere
brugte, og valgt Versemaalet eller rettere sagt ladet det selv vcelge sig ester
Indholdets Grundtone og de uundværligste Ords trochaifle eller spondeifle,
daetylifle eller anapcestifle Fodmaal. At der dog noget ncer findes samme
Antal Stavelser i de danske Vers som i de tilsvarende Sanskritvers, grunder
sig netop paa, at der hist bruges flere, men her lomgere Ord, og det er
tilfældigt, at der et Par Gange forekommer samme Versemaal i Over-
sættelsen som iOriginalen. Saaledes V. 23 „Vansastham"
fire Gange gjentaget) og V. 79, 82 og 120 den „episke Slokas", hvori
foruden de gamle Heltedigte og Lovsamlinger tillige de fleste videnskabelige
Lcereboger eller Hukommelfesvers ere affattede, og som igrunden er halv
Prosa, halv Vers to og to Gange gjen-
taget). Ligesom jeg ogsaa har brugt dette Versemaal V. 94, hvor det ikke
findes i Originalen, har jeg i V. 72 og 162 benyttet dets eiendommelige
Motiv, Sammenstodet mellem Jambe og Trochce foran Ccefuren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
