Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg gaaer gjerne til Lunden; men denne Dreng, Din egen Son, tor Du
ikke forflyde."
Dusjantas sagde: „Den Son, Du har sodt, er fremmed for
mig. Og hvem tor lide paa en Qvindes Ord? Din Moder en Gudinde,
som henkastede Dig lig en Offerlevning! Din Fader en Viismand, der
glemte sin Bod! Og hvor hurtig er Drengen her voxet op til et Sala-
Trce! Gaa bort, Skjoge! hvorhen Du lyster: jeg kjender Dig ikke."
Sakuntala sagde: „Du seer Andres Feil, der ere som Sennepskorn,
men Dine egne, der ere store som Vilva-Trceets Frugt, seer Du ikke. Viid,
at min Byrd er hoiere, end Din. Du gaaer paa Jorden, jeg vandrer
gjennem Luften, ja JndraS’ og alle Verdensvogteres Slotte staae aabne
sor mig. Dog, seer den Stygge sig ikke i Speilet, da troer han sig smukkere
end Alle. Men naar Speilet holdes for ham, da gid han give Sandheden
A5re! Den, der fornægter sin Son, hans Lykke drcebe Guderne. Thi Ma-
nus*) ncevner fem Sonner: den oegtefodte, den fundne, den kjobte, Foster-
sonnen og Slegfredsonnen, — som alle ere til Horder og Gloede her og til
Salighed hisset. Derfor forflyde Du ikke Dit Barn! En So er bedre
end hundrede Bronde, et Offer end hundrede Soer, og en Son end hun-
drede Offre; men Sandheden er bedre end hundrede Sonner. Sandheden
er lig Lcesning i alle Veder og Badning ialle de hellige Damme, ja Sand-
heden er den evige Brahmakraft. Forna-gter Du Sandheden, da gaaer jeg
bort; ingen Anden kan jeg tilhore. Men ogsaa Dig foruden flal min Son
herfle over Jorden med de sire Grcendser og med Bjergene som Diadem."
Da Sakuntala havde talet dette og gik bort, herte Dusjantas og alle
de Pruster og Skriftlærde, som omgave ham, en Rost fra Himlen, der sagde:
„Antag Drengen, o Dusjantas! og Sakuntala, hans Moder. Thi hun
talede sandt, og Drengen er Din Son. Derfor flal Du erkjende ham for
Barn og kalde hans Navn Bharatas." Da blev Kongen glad i Sindet og
sagde til sine Prcrster og Raadgivere: „Nu haveIalle hort disse Ord af
Gudernes Sendebud. Jeg kjendte ham for at voere min Son. Men hvis
jeg strax havde antaget ham, da vilde Folket bestandig tvivle om hans cegte
Byrd." Saa tilgav han Sakuntala, hvad hun havde talet i sin Harme, og
han kyssede Drengens Pande og salvede ham til sin Efterfolger.
Jfr. Manus’ Lovbog lX, 166 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
