Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 115 —
Men Bharatas blev en Verdenshersker, Stamfader til BharaterneS
berommelige Slcegt. Han gjorde sig alle Jordens Konger underdanige, og
veiledet af den hellige Kanvas offrede han mangehaande Offre og glcedede
Brahmanerne med kostelige Gaver.
Stoffets Dehandling.
Sammenligner man de tvende Skikkelser, hvori Sagnet om Sakuntala
er os overleveret, vil det vcrre klart — hvad der ved Lcrsningen af den
uforkortede Fortælling er end mere paafaldende —, at med Indernes Sceder
og Smag ogfaa deres Sands for qvindelig Blufærdighed og qvindelig Vel-
talenhed er moerkelig forcrdlet i Lobet af de Aarhundreder, der ligge imellem
Heltedigtets og Skuespillets Affattelse. Ja, det er neppe lykkedes nogen
Digter, enten for eller efter KalidasaS, at skildre et elskeligere qvindeligt
Boesen end Sakuntala’S, som det stille udfolder sig under de Glceder og
Sorger, der berore det.
Andre af Forskellighederne ere ncermest betingede af den episke og dra-
matiske DigtartS forskjellige Fordringer, og med Hensyn hertil er det ikke
mindre overrastende at iagttage, hvorledes Skuespillets Forfatter har vidst
at tildanne sit Stof. Af Sagnets tvende Hovedgrupper, Trolovelsen og
Fornægtelsen, vil jeg kun omtale den sidste. Her er det allerede at paa-
stjonne, at Sakuntala, istedensor forst at fremstille sig for Kongen, da
deres Son er halvvoxen, reiser til Staden med Barnet under sit Hjerte.
Thi at det er den unge Ovinde, der tager Afsted med sit Barndomshjem
for at gaae en uvis Fremtid imode, giver AfstedSstemningen det vidunderlig
Rorende, der er Grundtonen i fjerde Optrin; og naar indiske Kunstdommere
i et Sanskritvers ncevne det fjerde Optrin som Stykkets Glandspunkt, vil
deres Dom uden Tvivl sinde Medhold hos ikke saa Europcrere. Om selve
Gjensynet ved Kongens Hof og Fornægtelsen hedder det i den gamle For-
toelling, at Dusjantas strax gjenkjendte sin Hustru og Son, men forstilte
sig for at aftvinge Guderne et hoitideligt Vidnesbyrd. Selv under den
episke Form er der noget Piinligt i denne Forstillelse; skulde den udfores
dramatisk, vilde den blive utaalelig. Men KalidafaS var formeget Digter
til at spcende sine Tilskuere paa Pinebcenken. Han anvendte derfor det i
3"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
