Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 127 —
er ziirlig, dens Flugt let, dens Skrig ligner Lyden af et Jagthorn. Om
Dagen ere Hannen og Hunnen uadskillelige (hvoraf Fuglen ogsaa har det Navn
„Parviis-gaaende"); men naar det bliver Aften, maae de, efter Sagnet
paa Grund af en Forbandelse, stilles ad og tilbringe Natte., med Klageskrig
(jfr. S. 52). — Digteren lader her Gantami, der ncrrmer sig, tale om
Nattens Frembrud i Ord, som Sakuntala ogsaa kan anvende paa sig.
S. 39. Darbha; s. Anm. til S. 18.
V. 75. Graadige, egl. Kjod-cedende, et Tilnavn til Raksjaserne.
F j e r d e Optrin.
S. 42. Durvasas optrceder i flere indiske Sagn som den, „hvis
SM ikke kjender Tilgivelse". Da Jndras engang hcengte en Krands, som
denne Viismand fljcenkede ham, paa sin Elefant, der fly kastede Krandsen
til Jorden, udstedte Durvasas en Forbandelse mod Jndras; og alle Urter
visnede, Menneskene ophorte at offre og Guderne laae under for Asurerne,
indtil VisnuS lcerte dem, hvorledes de skulde sremkjerne UdodelighedS Drik.
Slige straffende Forbandelser stnde Medhold i Manus’ Lovbog, hvor det
netop i denne Betydning hedder, at Brahmanen stal vcerge sig med „sit
Ord", ligesom Krigeren med sin Arm og Kjsbmanden med sit Gods (Man.
IX, 34; jfr. 31 og 33).
N. 77. Urternes Herre (egl. Herre for de Aarsplanter, som gaae
ud, naar deres Frugt er modnet) er et as Maanens Tilnavne. —IVe-
st e n tcrnkte man sig et Bjerg, bag hvilket Sol og Maane gik til Hvile ved
deres Nedgang. — Arun, Morgenrodens Gud, Son af Kasjapas (s. Anm.
til V. 168), sidder paa Solgudens Vognstang (jfr. V. 163) og styrer
hans syv Heste (jfr. V. 157). — Tanken i dette Vers er, at Lykke og
Ulykke ere omskiftelige: Nogle synke, mens Andre stige.
V. 79. S ami splejsers eller »cleniintkels seuleata
tioxb.), et tornet Akazietrce; med dets Ved, antcendt ved at gnides mod Veddet
af det „indiske Figentroe", gjorde man Ild paa Offerarnen til helligt Brug.
SivaS’ Hustru Parvati skal engang i Elflovsbrynde have hvilet sig paa
Stubben af et Samitrcr, der inddrak hendes Flammer; deraf skal Veddet
have den Egenflab let at tcendes ved Gnidning.
S. 46. Kefara; s. Anm. til S. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
