Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klagende Aamren. Han tilta lte derpaa Dorotby
med sin scedvanlige Venlighed, og bad hende in-
derligt at komme ncerniere; hun gjorde det, og
^Ibrahim tog hendes Haand mellem begge sine,
givende den et blidt Tryk, som for at forvisse sig
selv om, at han holdt den. Med Mellemrum soer
der, dog uden at forstyrre Freden paa hans Aasyn,
en meget svag Skjelven gjennem ham fra Hoved t il
Fod, som om en m ild, men noget kolig V ind
var pustet ben over ban, og havde faaet ham ril
at gyse. Da Drengen stråledes ledede hende ved
Haanden paa hans stille Fremgang mod Evig-
hedens Gramdser, bildte Doroihy sig „crsten ind,
at hun kunde sijelne een nare, sijondt dunkle
Frydefuldhed ved det Hjem , han var ncerved al
uaae-, hun vilde ikke have lokker den lille Vandrer
tilbage, sijondt hun beklagede sig selv, ar hun
maarre forlade ham og vende om igjeu. Men just
da Ilbrahim s stodder berorte Paradisets Jord-
bund, horte han en Stemme bag ved sig, og den
kaldte ham nogle faa, faa S kridt tilbage paa den
trange Vej, han havde vandret. Da Dorothy be-
tragtede hans Ansigtstrcek, bemærkede hun, at deres
rolige Udtryk igjen var forstyrret; hendes egne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
