Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som i dens beduggede Fristbed", benicerkede lian,
nikkende den visne Rose til hans visne Lcebcr.
Medens han talte, sladrede Sommerfuglen ned fra
Doetorens snehvide Hoved, og faldt paa Gulvet.
Hans Gjester gyste atter. En selsom Kulde,
om den ltaininede fra Legemet eller Sja’len, kitnde
de ikke nfejere, sneg sig gradevis gjennem dem Lllle.
betragtede hinanden, og bildte deiu ind, at et-
bvert flygtende Ojeblik boctranede en Tisiokkelse,
og efterlod en dyd Aure/ hvor der ingen for havde
veeret. A ar det en Allusion? Rare en Levetids
Forandringer sammentramgte i saa snevert et T id s-
rum , og vare de »u sire alderstegne Mennesker,
som sadde dos deres gamle Pen, D r. Heidegger?
„Ere vi faa jnart blevne gamle igjen?" ud-
brod de klagende.
Landbed, det var saaledcs. Ilngdoms-
Vandet besad blot en K raft, der var mere flygtig
end Vinens. Det Delirium, det havde fremkaldt,
Var dunstet bort. J a ! de vare atter gamle. Med
et Llnsald as Gysen, der vifte, at hun endnu be-
standig var en Kvinde, holdt Enken sine magre
H inder sor tlujlgtet, og onskede, at Kistelaaget
skjulte det, siden det ikke lamger kunde vcere smukt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
