Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meir efter fyrretyve AarS Forlob, da jeg havde
bygget min Grav og ikke vilde opgive Tanken om
at hvile der — nej, selv ikke for et saadant Liv,
som vi engang udmalede oS — kalder De mig til
Alteret. Paa Deres O p’drdring er jeg her. Men
andre Mcrnd bave glcrdet dem ved Deres Ungdom,
Deres Skjonhed, Deres varme Hjerte, og ved A lt,
som kunde kaldes Deres Liv. Hvad er der for
mig tilbage uden Deres Affældighed og Dod’k
Og derfor har jeg indbudet disse Venner til Be-
gravelsen og bestilt Klokkeren til at ringe med
den dvbeste Ligklokke, og jeg er kommet her i min
Ligklcrdniug kor ar blive viet til Dem, fom til en
Ligbegoengelse, saa at vore Hoender knude blive lagte
i hinanden ved Gravens D er og vi kunde betroede
den i Forening."
Det var ikke Vanvid, det var ikke blot en
stoerk Bcvcrgelses NuS i el Hjerte, der ikke var
vant d e rtil, som nu arbejdede inde i Bruden.
Denne Dags alvorlige Lcerc havde ikke vceret uden
F ru g t; bendes verdslige S ind var forsvundet. H«n
greb Brudgommens Haand.
»Ja!" raabte bnn. „Lad os blive viede, end-
ygsaa ved Gravens P o rt! M it Liv er henuindet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
