Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte - Luren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Jer Ssster kalder til Hjoelp mat,
Hvo vil ei hende forsvare?
De rustede sig og drog afsted,
Men Ingen kunde folge hans Fjed,
Han var den raskeste Springer.
Han sprang som en Hjort, han floi som en
Naar den vil vcerge for fine Vorn,
Orn,
Thi Kjoerlighed gav ham Vinger.
Og da han standsed og da han stod
Og lyttede lidt ved Fjeldets Fod,
Var Luren alt lcengst forstummet;
Han ncermere steeg, da lod der en Strid,
Der lod en Rost, som klagede blid,
Og en, som skrækkeligt brummed:
Folg med, kom ind, det baader dig bedst!
Vi To kan giftes foruden Prcest
Og uden Klapfammen af Fatter;
Kun fvagt og svagere Pigen stred
Og jamrende bad og segnede ned
Til Kammeraternes Latter.
Da Roveren var sin Seier n«r,
Da stod den trofaste Veiler der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
