- Project Runeberg -  Høidemaalinger i Norge fra Aar 1774 til 1860 /
4

(1860) [MARC] Author: Andreas Vibe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvkugle i det nyopdagede Victorialand Alt er henstivnet i Kulde, og Livet
kun aabenbarer sig i de for saadanne Egne særegne Dyrarter og enkelte
kummerlige Frembringelser i Væxtriget.

Det bør ogsaa ved denne Leilighed bemærkes, at medens det nordlige,
men isærdeleshed sydlige Polarhav bedækkes af svære Ismasser, finder dette
ikke Sted ved den nordlige norske Kyst. Havet er her i Regelen isfrit, endog
langt nordfor Nordkap; kun de inderste indesluttede Fjordbugter tilfryse om
Vinteren. Forskjellen mellem Ebbe og Flod er ikke tilstrækkelig til at forklare
dette Særsyn; thi ogsaa denne regelmæssige Bevægelse hersker i andre
isbedækkede, under samme Brede værende Have.

I den sydlige Halvkugle har Cook og andre Jordomseilere truffet paa
svære svømmende Isbjerge, allerede under 58 Grad Brede, der svarer til
Norges sydligste Pynt Lindesnæs; ved den norske Kyst ligetil Nordkap og forbi
dette hører Forekomsten af saadanne svømmende Ismasser til de ganske
enestaaende Særsyn, der neppe gjentage sig i flere Aartiere.

Af det Anførte følger, at de saakaldte Isothermer (Varmelinier, Linier,
som forbinde Steder der have den samme Aarets Middelvarme), naar de
gjennem den skandinaviske Halvø forlænges mod Øst og Vest, synke mod Syd,
saaledes at man i fjernere fra Skandinavien værende Egne først paa flere
Hundrede Miles sydligere beliggende Steder gjenfinder de samme Plante- og
Dyrarter, der i Norge og Sverig have deres naturlige Udbredelse og Trivsel
under langt høiere Breder.

*



Et Steds geografiske Brede er dets Afstand i Nord eller Syd fra
Æquator. Breden er altsaa nordlig eller sydlig, og det begribes let, at jo længer
man fjerner sig fra denne Kreds, hvor Solen to Gange om Aaret staar i
Issepunktet (Zenith), i en af de angivne Retninger, desto meer aftager
Varmen, naar ikke, som under den geografiske Længde er vist, andre
Omstændigheder heri gjøre en Formildelse. Norge er i Europa, og man kan tilføie
paa hele Jordkloden, det nordligste jevnt befolkede og opdyrkede Land; den
nordlige Polarkreds, en mindre Kreds, der er ligeløbende (parallel) med og 66 1/2
Grad fjernet fra Jevndøgnskredsen og kun 23 1/2 Grad fra Nordpolen,
gjennemskjærer Riget, saaledes at omtrent en Trediedel af dets Udstrækning fra
Syd mod Nord falder i det kolde og to Trediedele i det mildnede
(tempererede) Jordbelte (Zone). Ligesom Jevndøgnskredsen, saaledes er alle rundt
om Jorden gaaende Middagsflader delte i 360 Grader, hvoraf da følger at
Afstanden fra Æqvator, saavel til Nordpolen som til Sydpolen, udgjør
Fjerdedelen heraf, eller 90 Grader og regner man nu paa hver af disse Grader, som
før paa Æqvator, 15 geografiske Mile, da bliver den korteste Afstand fra denne
Kreds til Nordpolen og til Sydpolen 1350 saadanne Mile. Det maa dog
her bemærkes, at da Jorden ikke er en fuldkommen Kugle, men noget fladtrykt
i Retningen fra Polerne til Æqvator er Strækningen rundt om Jorden fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:34:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hoidemaal/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free