- Project Runeberg -  Høidemaalinger i Norge fra Aar 1774 til 1860 /
5

(1860) [MARC] Author: Andreas Vibe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5

Nord og Syd gjennem Polerne eller med et Ord Middag sfladerne af kortere
Udstrækning end Afstanden i ^st og Vest rundtom Æqvator; men denne
For-skjel, som maa tages i Betragtning ved Udarbejdelsen af Karter over større
Jordstrøg er her et underordnet Hensyn.

Iordklodens Overflade deles i forskjellige Belter eller ^oner, hvoraf det,
som nærmest omgiver dens Æqvator kaldes det varme Belte; norden- og
søndensor dette ligge to Belter, som kaldes de tempererede og nærmest
begge Poler to andre, som kaldes de kolde. Aarsagen hertil kan oplyses af
hosstaaende Figur.

Lad ^ betegne Solen; ^B Gjennemsnitslinien af den Kreds, som
Ior-den i et Aar gjennemløber om Solen. Iordens Sted ved Sommersolhverv
den 21de Iuni B, dens Sted ved Vintersolhverv den 21de December.
Ior-dens Omdreiningsaxe staar skjævt imod Iordbanens Flade og
dan-ner med den en Vinkel af 661/2 Grad omtrent, saa at dens Æqvator aq,
dan-ner en Vinkel as 231/2 Grad med Iordbanen
Solen beskinner altid Iordklodens halve Overflade, som altsaa har Dag,
og den anden halve Del er mørk og har Nat. Naar Iorden er i er det
i Punktet a i Æquator Midnat; naar dette Punkt ved Klodens Omdreining
om Axen kommer til b, staar Solen op; naar det kommer til q er det
Middag, og da Buen ab er ligesaa stor som Buen bq, nemlig en Fjerdedel
af Æquator, saa er Tiden sra Midnat til Solopgang og fra denne til
Mid-dag hver 6 Timer. Altsaa er under Æqvator Dag og Nat lige lange eller
hver 12 Timer.

Solen sees i denne Stilling 231/2 Grad nordsor Iordens Æquator og
staar om Middagen lige over Issepunktet for Punktet r. 12 Timer tidligere
laa dette Punkt i og havde Midnat, og da det kom til o, stod Solen op.
Denne Cirkel l^r, 231/2 Grad nordfor Æquator, hvis Beboere paa den Dag
have Solen i Issepunktet, kaldes den nordlige (Krebsens) Vendecirkel.
Da Buen or er større end Buen l^o, saa er her Dagen længer end Natten.
Solen sees paa den Dag henimod det Punkt paa Hinlmelen, som kaldes Kre
b-sens Tegn.

I Punktet m er det Midnat, men da det ligger lige i Grændsen af den
lyse Del af Iorden, sees Solen endnu lige ned i Synskredsen mod Nord, og
naar dette Punkt kommer til l, er det Middag. Solen har altsaa været
syn-lig i hele Døgnet, det er man har der havt 24 Timers Dag, og dette
gjæl-der endmere om alle andre Punkter, der ligge nærmere ved Nordpolen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:34:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hoidemaal/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free