Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Denne Cirkel ml, som ligger 231/2 Grad sra Nordpolen, kaldes den
nord-lige Polarcirkel.
Er Iorden i B ved Vintersolhverv den 21de December, sees Solen 231/2
Grad søndenfor Æquator. Under Æquator har man Middag i a Solopgang
i b, Midnat i q; altsaa ere Dag og Nat lige lange.
I Punktet s, 231/2 Grad syd sor Æquator, har man om Middagen
So-len lige over Issen; den gaaer ned, naar det kommer til n’, og har Midnat
naar det kommer til t; men da sn’ er større end n’t, saa er Dagen længer
end Natten. Denne Cirkel st^ kaldes den sydlige (Stenbukkens)
Vendecir-kel, da den er den sydligste, der kan have Solen i Issepunktet. Solen sees
paa den Dag henimod et Punkt paa Himmelen, som kaldes Stenbukken.
I Punktet m’ 231/2 Grad sra Sydpolen er det Middag; naar det
kommer til l’ er det Midnat; men da dette Punkt ligger i Grændsen mellem
den mørke og belyste Del af Iorden, sees Solen lige ned i Synskredsen mod
Nord, og man har altsaa havt 24 Timers Dag, hvilket endmere gjælder om
alle Punkter nærmere Sydpolen Cirklen m’l’ 231/2 Grad sra Sydpolen
kaldes den sydlige Polarcirkel. I er der altsaa Sommersolhverv
paa den nordlige, Vintersolhverv paa den sydlige Halvkugle ; i B, sorholder det
fig omvendt. Beltet imellem Cirklerne l^r, og s^, kaldes det varme Belte,
fordi Beboerne af dette kunne faae Solen to Gange om Aaret i Issepunktet
og altsaa ere udsatte for den stærkeste Virkuing as Solstraalerne. De to
Bel-ter imellem Cirklerne l^r og ml, og imellem st og m’l’ kaldes de
tempe-re r ede Belter, da Solen der aldrig kommer til Issepunktet; de to imellem
ml og Nordpolen og imellem m’l’ og Sydpolen kaldes de kolde Belter.
De sør nævnte 90 Grader eller 1350 geografiske Mile sra Æqvator til
Nordpolen sordeles nu paa bonerne saaledes.
As det varme Iordbelte falder 231/2 Grad eller 3521/2 Mile i hver af
Iordens Halvkugler.
Det mildnede eller tempererede Belte er 43 Grader eller 645 Mile.
Den kolde ^one 231/2 Grad eller 3521/2 Mile.
Tilsammen altsaa 90^ eller 1350 Mile. Som før bemærket, overskjærer
Polarkredsen Norge saaledes, at naar man regner efter det sande Nord og
Syd, da salder meer end en Trediedel af Rigets Udstrækning i den kolde og
herimod to Trediedele i den tempererede ^one, hvilken sidste Del af Landet
dog er meget nærmere mod Nordpolen end mod Æqvator.
Norge ligger nemlig mellem den 58de og 71de Grad (nøiagtigere 71
Gra-der 11 Minuter) nordlig Brede; det indtager altsaa mod Nord og Syd en
Strækning as 13 Grader 11 Minuter, eller i Længdemaal 198 geografiske
Mile, altsaa meer end en Syvendedel as hele Asstanden sra Æqvator til
Nord-polen. Af disse 198 Mile falde omtrent 70 i det kolde, 128 i det mildnede
Iordbelte.
Det kan her bemærkes, at de nævnte Længdelnaal angive Retningen i
Nord og Syd. Da Norges Hovedretning er Sydvest -Nordost bliver Landets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
