Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
11te Bind) hvori Forfatteren fyldestgørende berigtiger og sorklarer
Betydnin-gen af forskjellige Fjeldnavne ved Rigsgrændfen (Skaft, Trøe, Dør, Vol
og flere).
Til Slutning er i Fortegnelser over Fjeldnavnene indtaget endel finfke eller
lappiske Benævnelser, hvoraf de fleste ogsaa sorekomme her i Samlingen.
Forinden jeg slutter dette Forord, der er blevet vidtløftigere, end jeg
ventede, bør jeg berøre den i Værket; med Hensyn til Stedsnavnene fulgte
Retskrivning.
Denne Gjenstand har ikke kunnet være mig ligegyldig, saameget mindre,
som den kan siges at være et Emne, som i vor Tid endnu ikke er bragt til
Klarhed. Her raader endnu saamange afvigende Anskuelser om
Navnskrivemaa-den hos vore dygtigste Sprogsorskere, at det bør tilgives mig, som ikke kan
regnes blandt disse, om jeg ikke altid har truffet det Rette. Efter Konsekvents
(Følgerigtighed) har jeg idetmindste stræbt; men om den stedse er opnaaet, har
jeg Tvivl om. Hvad jeg derimod ikke tvivler paa, er at det er vanskeligt at
gjøre Alle tilpas, hvilken Skrivemaade man end anvender.
Dette gjælder isærdeleshed om Valget mellem Medlydene b og ^ og t^ g og
l^j og llj og j Selvlydene a og aa^ e og æ^ o og ^ og Tvelydene al^ og on
m. fl. Man fordrer nemlig i Almindelighed, at de norske Stedsnavne skulle
skri-ves og udtales med haarde Konsonanter, og at dette virkelig skeer i adskillige
Egne af Riget er ligesaa vist, som at det i andre Egne ikke finder Sted.
Her hersker i denne Henseende besynderlige Anskuelser. Man finder fig i, at
der som Fælledsbenævnelse skrives f. E,. en Rugager, et Egetræ, en Vig
o. s. v. ; medens det fordres at disse Ord i Stedsnavne altid skulle skrives
med haarde Medlyde, som Aker (Sognet) Ringsaker, Eker, Ekersund,
Stang-vik o. s. v., og dog er det netop den samme Ager, Eg og Vig, som
fore-kommer saavel i Fælledsnavnene som Egennavnene. I det østenfjeldske og
Nordenfjeldske udtales Konsonanterne i Almindelighed haardt, medens det
Mod-satte er Tilfældet i Christiansands og tildels i Bergens Stift. Ingen i
Eger-sund fodt Indvaaner udtaler Navnet som Ekersund ; i Nedenæs siges ikke
Eke-lands men Egelands Værk. Vigedals Præstegjæld i Stavanger Amt udtales
ikke der som Vikedal, Vigmostad Sogn i Lister og Mandals Amt ikke som
Vikmostad, medens Vigersund paa Modum og Sandvigen ved Christiania
ud-tales som Vikersund og Saudviken. Saadanne Exemplex kunde ansøres i
Tu-sinder.
Ogsaa Benyttelsen as .l eller lli i Begyndelsen og ^ i Enden af Ordet
er meget vaklende. I ældre Tider stavedes Fjeldstuen paa Dovre ^ Ierkind;
nu, vist med god Grund Hjærkin; Hjørendfjord i Søndmøre heder paa mange
Karter Iøringfjord, hos Pontoppidan endog Iørgenfjord.
Valget af Vokalerne er ligeledes meget vaklende. Nogle skrive Ringebo,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
