Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eg, Fjeld eller høi Iordskraaning n^ed s^ar^ ^tyg; bxuges ogsaa om
skarpe Grundforhøininger under Vandspeilet og er almindeligt over hele Riget.
Valeggen (Rendalen) Vindeggen (Telemarken) Iseggen (Søndmøre) Lomseggen
(Lom) Helseggen (Losoten) Storeggen (Havgrund udensor Vestkysten).
Fjeld, den almindeligste Benævnelse over hele Riget, saavel paa større
Høidestrækninger, som paa eneliggende Bjerge.
Fjære. Foruden om en lav Strand, sorekommer denne Benævnelse
og-saa enkeltvis om høie Fjelde. Vasfjæren (Hardanger).
Flaa, Flog, Floug, Fly, Fjeldhøide med bratte Afstyrtninger og
Rev-ner Flaa og Fly formentlig ogsaa om en Fjeldslette saavel paa
Landstræknin-ger som mellem Fjeldtinder. Vinterflyen, Grønflyen (Gudbrandsdalen).
Fond se Bræ.
Galt, høi og brat Fjeldryg. Galten (Namdalen) Graagalten (Sigdal).
Gi, høi Fjeldmasse; forekommer nok alene i østerdalen og
Gudbrands-dalen. Høigien (Tønsæt) Lavgien (Kvikne) Vestgien (Gudbrandsdalen).
Gil, Gjæl, dyb, trang Fjeldkløft eller et over denne ragende Fjeld.
Vet-tisgjælen (Nordre Bergenhus Amt) Vigsgjælen (Bjørnør).
Gjet, Gjeit, et eneliggende Fjelde især paa Vestlandet. Stengjeten
(Nordmøre).
Gjeip, Kjeip, Kjeik, Kjæft, i det Vestensjeldske og Nordenfjeldske.
Nav-net betegner en Klippemasse, hvori en gabende Hule eller Spalte griner srem.
Klaugjeipen (Søndfjord) Hardvigkjeipen (Bjørnør) Ofstadkjeipen (Vigtenø).
Glætte en glat Fjeldhoide; især paa Vestlandet. Fugleglætta
(Sønd-fjord) Gjaliglætten (Nordfjord).
Glop, Gloppe, omtrent af famme Betydning fom Gjeip ; men forekommer
mest søndensjelds. Atneglopen (Osterdalen).
Gust. Ordet betyder Blæst og Fjeldet har maaske sin Benævnelse as at
det derfra blæser eller guster; ikke almindeligt Navn og sormentlig blot
sønden-fjelds. Vonsjøgusten (østerdalen ved Rigsgrændsen).
Haa, ester Fisken af samme Navn. I det Vestenfjeldske og
Nordenfjeld-ske om Oer og Klipper ved Havet. Haaen (Finmarken), Frøihaaen (Hiterens
Præstegjæld).
Haagn, Hagn, høit og svært, men ikke spidst Fjeld; almindeligt i de
østlige Egne af østerdalen og det Trondhjemske. Elgehagna (Tolgen).
Mels-haagna (Tydalen) Herjehagna (Trysil).
Hal, Hald, Fjeldskraaning eller Hælding. Tytinghalla (Inderøen)
Kron-halla (ved Rigsgrændsen).
Han11ner^ et almindeligt Navn over hele Riget, saavel ved Kysten som i
Indlandet, der betegner et fremspringende sor det Meste brat Fjeld eller
For-bjerg. Brathammeren (ved Frederikstad). Buehammeren (Hadeland).
Buk-hammeren (Holtaalen) Hladehammeren (ved Trondhjem) Hundhammeren (Nærø
Sogn).
Hat, Hætte. Benævnelsen, som er afledet af Fjeldets Udseende eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
