Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dets Snebedækning, almindelig, dog hyppigst fra Dovre og nordefter.
Skjæ-kerhatten (Sparboen). Nehatten (Lille Elvedalen). Torghatten (Helgeland)
Snehætten, Pighætten (Dovre).
Haug, Houg, brugeligt overalt i det sydlige Norge om afrundede
Fjeld-og Iordmasfer. Grønhaugen (Iæderen og Dalerne) Augindshoug
(Krødsher-red) Elgshougen (Trysil). Melhougen (Hiteren) Heimdalshougen (Namdalen)
se Hø, Høe. ^ ^ ^
Hede, Hedde, forekommer blot i det sydlige Norge om lavere Fjeldhøider
Lundehede (Rakkestad) Holtehedde (Hedrum).
Hei, Heid, jevn langstrakt Bjergskraaning eller Ryg, nøgen eller
skovbe-voxet, ogsaa i Almindelighed om Fjeldstrækning. ,,Paa Heia’’. tilfjelds;
forekommer i alle Egne af Riget. Skibmandheia (Bamle) Sletaasheia
(Ro-bygdelaget). Høgeheia (Søndfjord). Storheia (Froften). Oxbaasheia (Namdal).
Hell^ en flad Sten ; men Ordet forekommer ogsaa som Fjeldbenævnelse
i det Søndenfjeldske. Ringshella (Solør) Midthella (Eidanger) Skreihella
(Gjerpen). ^ ^
Heller en Hule eller Grotte; men undertiden ogsaa selve Fjeldet, hvori
den findes. Almindeligt isærdeleshed i Christiansands Stift. Haahelleren
(Ro-bygdelaget) Nykhelleren (Tonftad) Halmøhelleren (Namdalen).
Hest, høit fteilt Fjeld. Navnet forekommer hyppigt paa Veftlandet i
Nær-heden af Havet. Kvamsheften (Holmedal). Stemshesten eller Stævnshesten
(Nordmøre).
Hol, Holla. Saavidt vides, en rundagtig Fjeldhøide bevoxet med Skov ;
altsaa omtrent as samme Betydning som Aas. Temmelig almindeligt i
øster-dalene Varaholla, Bjærkholla (Trysil).
Horn ; over hele Riget den almindelige Benævnelse paa spidse alpedannede
Fjelde eller Tinder. Forekommer hyppigt saavel ved Kysten som i de indre
Egne; dog mest ved Kysten. Lyderhorn (ved Bergen) Skogshorn
(Halling-dal) Romsdalshorn. Heilhornet (Helgeland) Tanahorn (Finmarken).
Horg^ Horj, et asrundet Fjeld; mest paa Vestlandet. Lønehorje (Vos).
Hovd, Hovde, Hoved, Hue, H^vd^ mest sydfor Dovre om fvære,
frem-ragende Fjelde. Høvd almindeligt i Buskeruds Amt. Ohovde, Skillingshovde
(Land) Digerhovedet (nordsor Drøbak). Dyrhovde (Søndsjord) Synhøvd
(Numedal). Ræksjøhøvd (Telemarken).
Hug, Fjeld med en Kløvt eller et Indsnit. Brugeligt i Buskeruds Amt ;
men enkeltvis ogsaa andensteds Nordensjelds og Sondenfjelds. Barbruhugget
(Eger) Skuterudhugget (Modum) Sitterhugget (Namdal).
Huk, steilt Forbjerg eller Fjeld, brat isærdeleshed paa den Side, som
ven-der mod Dalen eller Søen. Mehuken (Nordfjord) Hamnæshuken (Fosnæs)
Fuglehuk (Lofoten).
Ho^, H^e, Ho^g, Ho^gd, H^i, H^ide^ almindelige Benævnelser i de
syd-lige Egne, Hø, Høe næsten alene i Gudbrandsdalen og østerdalen. Storhøe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
