- Project Runeberg -  Høidemaalinger i Norge fra Aar 1774 til 1860 /
19

(1860) [MARC] Author: Andreas Vibe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Klev, Kleiv, bruges ikke alene om bratte Fjeldveie; men ogsaa om selve
Fjeldet. Orkleven (Vesteraalen).

Klint. Navnet sorekommer formentlig kun i de sydlige Egne i
Nærhe-den as Rigsgrændsen. Husuklinten, Bagklinten (Solør).

Klub, Klun1p omtrent ligebetydende med Klemp og Klep. Klub bruges
mest om svære Kystfjelde og Forbjerge. Klump mere om afrundede
Fjeldmas-ser i det Indre as Landet. Kjørhougklubben (Nordmøre) Sværholtklubben,
Inderbyklubben (Finmarken) Straadalsklumpen, Rogsætklumpen (Søndre
Trond-hjems Amt).

Kuab, Knap ; almindelig Benævnelse sydfor Dovre paa et mindre, ikke
spidst Fjeld eller paa dets øverste Del. Sadelknappen (Skjeberg)
Bankerød-knappen (Hvaløerne) Kilidknappen (Gausdal).

Knad, Knat, almindeligt, og omtrent as samme Betydning som Knap.
Stygmandsknatten (Sandsver). Størhustjærnknatten (Modum) Gildeknatten
(Aurdal).

Knans, sremspringende Del paa en Fjeldfod eller Ryg, ofte af betydelig
Høide og Mægtighed; ikke meget almindeligt. Galdebergknausen (Valders).

Knipe, Knibe, ikke alene om et trangt Pas, men ogsaa som Fjeldnavn.
Knibe nok alene i Christiansands Stift. Homskniben (ved Farsund)
Stølskni-ben (Lyngdal) Onsøknipen (Smaalenene).

Kniv, Knippe, Fjeldbenævnelse i det Trondhjemske og de nordlige Amter
af Christiania Stift. Grønsendknippen (Valders) N^sæterknippen (Hallingdal).

Knok, steilt, men ikke spidst Fjeld ; særegent sor de vestlige Egne.
Mæg-knoken, Stokknoken (Søndmøre). Se Skank.

Knold; mest brugeligt i de sydlige Egne; men ikke hyppigt.
Blaaknol-den (Smaalenene) Gjønesknolden (Vinger) ^rneknolden (Høland).

Knut Kuude. Det sidste Navn meget almindeligt i det sydlige Norge;
mest i Christiansands Stift. Aarlandsknuden (Iæderen og Dalerne)
Boraas-knuden (Nedenæs) Kolbergknuden (Bamle) Ionsknuden, (Numedal)
Blomøknu-den, (Søndhordland).

Kuæ.^ Navnet, efter Fjeldets Udseende, forekommer sjeldent. Finknæet
(Helgeland), Goustaknæerne (Telemarken).

Kol, Kolle, et afrundet Fjeld, skovbegroet eller nøgent ; almiudeligt N^1vn
over hele Riget. Alsrødkollen (Smaalenene) Mokollen (ved Sandefjord) V^
takollen (Laurvigs Fogderi) Freikollen (Nordmøre) Skinkollen (Finmarken)^

Ku, Kuv, Kalv, Kvige ^ i det Indre af Landet et betydeligt, over andre
ragende, men ikke spidst Fjeld; ved Havet for det meste en rundagtig Klippeø.

*) Adskillige Fjeldnavne med Begyndelsesbogstaverne Kn bortkaste i nogle Egne det
før-ste Bogstav; men beholde den samme Bemærkelse. Dette er isærdeleshed Tilfældet
i Buskeruds og Bratbergs Amter, i Robygdelaget og flere Egne af Chriftiansands
Stift. Saaledes bliver Knab, Knat, Knaus, Knipe, Knut til Nab, Nat, Naus,
Nipe, Nut o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:34:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hoidemaal/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free