Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
lyste, hvor Kronerne strålede, det var Guld, purt
Guld, hvert lille Blad var af Guld, hvert Strå. Tys,
rør dig ikke, hold din Ånde! Det ringeste Pust
kun, så klinger der et Guldblad, og et til, og et til,
og Tonerne breder deres klingende Bølger fra Træ
til Træ, til hele Skoven er een syngende Guldklang.
Tys, rør dig ikke, du fortryllede Hind! Dit
Skind er af Guld. Dine Øjne er det eneste sorte i
al den gyldne Skov. Du stakkels Barn, hvor er
din røde Mund, og hvor er dit hvide Bryst? Han
gjorde dig til en Hind og sendte dig ud at flygte
gennem den vilde Skov. Derfor er dine Øjne så
sorgfulde.
T y s! —
Og Hinden sprang bort mellem Stammerne, og
det klang dog ikke i de gyldne Kroner.
De var ikke gyldne længer, Lyset var borte,
og der stod nok en broget Efterårsskov igen, men
den frøs, og den var bedrøvet, for dens Æ ventyr
var ude. — —
Fra Skovbrynet så Henrik ud over Egnen.
Aftenhimlen var rent gul, gennemsigtigt gul, lysende
gul, men den lyste kun i sin egen høje Fjærnhed;
Jorden faldt der ingen Glans over. Mørk og kold
lå den dær lige ud til Synsranden, der stod sort og
skarp med et enkelt Poppelris.
Hen over Himlens gule Dyb sejlede der lang-
somt en tung Flåde af blåsorte sønderrevne Skyer.
Dybt mellem de skorpefrosne Marker og den
P å Højskole. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
